Bremen

Efter en smule turbulens sad vi i toget fra Lübeck mod Bremen. Det tog ikke lang tid at nå frem, og til trods for at klokken kun lige var rundet middag, havde vi begge en følelse af, at dagen var langt senere.





Hjemmefra så den bookede beboelse fornuftig ud, fremme er den knap så spændende. At vi kom fra mere end forventet spiller muligvis også ind. Fra lækker ungdomshybel er vi havnet på et lejrskoleværelse... Til gengæld er kvarteret rigtigt hyggeligt.

Vi har slået os ned i Neustadt, cirka halvanden kilometer fra centrum. Bydelen ligger syd for den allerældste del af byen, Altstadt, på modsatte side af Weser, floden der bragte rigdomme i Hansetidens storalder.

Uden at vide noget som helst, ser det i vores uvidende øjne ud til, at bydelen er bygget i sidste del af det attende århundrede/første del af det nittende århundrede og højst sandsynligt har været yderst mondænt for hundrede år siden.





Med tiden har bygningerne fået lov at forfalde og stedet har været præget af arbejderklassens laveste, sammen med tilflyttere fra andre dele af Verden. Nu er det ved at ændre sig. Hipsterne flytter ind, der er liv i  gaderne - ikke så meget på en søndag - lækre cafeer og hippe butikker dukker op, mens de gamle brostensbelagte veje mellem de smukke huse bliver shinet op med nutidig belægninger og husene også får en omgang.

Både langs de store veje og i de mange linialskårne mellemveje ligger husene tæt, forhaverne er fyldt med blomster, der har fået lov at vokse sig store, varandaer, udestuer og fine balkoner pryder facaderne, mens klare farver tilsyneladende er et hit i Bremen.





Vi har allerede været en del omkring. Det er stort set lykkedes os at undgå alt det man som turist bør se. Vi tænker vi når det. Vi har tre hele dage, inden vi kører hjemad med et stop i Hamborg.

Stadsmusikanterne har vi endnu til gode, mens henvisninger til dem er at se mange steder i byen. Vi kom forbi Kunsthalle Bremen, hvor der står en opstilling af køretøjer, radioer og telefoner, som lokker til udstillingen om de fire dyr, der netop i år har tohundredeårsjubilæum.





Hvad vi ellers har set, tiltaler os. Det virker ikke som om, der er bevaret store dele af den allerældste by, til gengæld er voldanlægget bevaret i en form, der tydeliggør hvordan de inderste ravelinere har bugtet sig ud i voldgraven. Det er et lækkert grønt område vi har gået en del i.





Vi var et enkelt smut inde omkring Schnoor-distrektet, der huser byens ældste bygninger, og som vi nok skal kigge mere på, for at finde kaffe til Anders. Han kom tomhændet derfra, for kaffe var ikke specialet i en bydel, der nok er gammel og fin, men også et sted der lokker turister.





Vi fandt kaffe på den anden side af floden, i Neustadt hos Cafe Papp. En lille cafe med god betjening og masser af stemning, ikke langt fra Welhelm Kaisen Brücke, i den nordlige del af Neustadt.

Det var ikke dårligt.