Det gamle Hamborg

Det er kun anden gang vi er i Hamborg. Alligevel føles det som at komme hjem. Den samme følelse dukkede op, da vi tog til Berlin sidste år.





Ud over at daske rundt i de forskellige dele af byen, er vi også glade for museer. Gerne de historiske. Står der teknik, søfart eller noget med skydere foran, er Anders også på.

Jeg kan ikke huske hvor, men i går så vi et kort, hvor der figurerede to forskellige AltStadt på. Altså to forskellige gamle bydele. De lå tilpas langt fra hinanden til, at de ikke kunne være samme by. Hvad var de så? En ting er den gamle bykerne langs ved den sydøstlige bred af søen Alster, men endnu en gammel bykerne længere væk, mod vest og med centrum ved Elben, forstod vi ikke rigtigt.

Derfor gik turen til Hamborg Museum, eller Museet for Hamborgs historie, i formiddags.


Det er et sjovt museum. Der er ingen intuitiv vej gemmen udstillingen, hvilket betød at vi nogen steder gik baglæns i tiden, andre forlæns og visse steder den forkerte vej. Men det var spændende.

Ret hurtigt fik vi en oplevelse af, at byen måske tilbage til år 800 hed Hamme, og der måske også var en Burg. Det ville give mening. Det ville betyde to byer, der var vokset sammen, og gået sammen om navnet. Men så var det måske alligevel ikke sådan, og vi følte os ikke klogere.

Det er nok mere rigtigt at byen hele tiden har heddet noget der ligner Hamborg - for eksempel Hochbucki eller Hammaburg.





Der var mange spændende oplysninger undervej, og mange modeller af byen fra forskellige tider, men vi blev ikke klogere på det med de to gamle bykerner.

Til gengæld lærte vi, at i 1842 blev Hamborg udsat for en brand, der hærgede store dele af de gamle bydele over tre dage. Byen blev genopbygget, kun for at blive nedlagt endnu en gang efter koleraepidemiden i 1892.

Efter epidemien besluttede bystyret at sanere store dele af byen, og genopbygge med mere luft, og mindre plads til nye epidemier. Det betyder at Altstadt, er af en noget nyere dato end andre dele af byen. For eksempel Neustadt.

Med i saneringen røg en kirke, et kloster, det naturhistoriske museum og et par andre store bygninger. Dermed er det ikke så mærkeligt at Hamborg ikke kan fremvise meget gamle bydele - hyggelige bydele, helt sikkert, men ikke gamle på samme måske som i Lübeck.





Først til allersidst fandt vi svaret på spørgsmålet. På det tidspunkt følte vi os en lille smule skuffede, for hvorfor fik vi ikke svar på vores spørgsmål?

Et interaktivt kort over byen, der viser udviklingen fra omkring år 800 til i dag, viste vej. Kortet viser ikke bare udviklingen som et kort, der vokser i omfang, det viser også masser af plancher, der fortæller om specifikke udviklingstrin i takt med at byen vokser.

Det var her vi fandt vores svar, som vi måske burde have forstået allerede i starten af udstillingen.


I 1500-tallet dukkede jøder op i Hamborg. I første omgang blev de modtaget med kyshånd og byen så det store potentiale i deres handelsmæssige viden og samarbejde verden rundt. Med tiden blev jøderne udskældte, de mistede rettigheder og til sidst var de så uglesete at mange valgte at flygte ud af byen.

Et stykke uden for byen, havde den danske konge (jeg ved ikke hvilken) slået sig ned, bygget en by og sat sig fast med tanke på handlen via Elben. Her blev jøderne taget imod. Igen var tanken om handel og den velstand det kunne blive for byen en vigtig faktor. Måske var det i den forbindelse at der blev besluttet religionsfrihed i den lille by, der voksede med stor hast.


Byen hed Altona.

I dag er Altona blot en bydel i Hamborg. Superhyggelig ved vi fra vasketuren i går, og præget af mange smukke bygninger, der viser hvor velstående den lille by endte med at blive.

Danmark mistede først retten til Altona i 1864 - der var noget med en krig - og som erstatning byggedes Esbjerg havn.




De ældste dele af Hamborg uden for bymuseet. 

Anders står i den inderste del af søen, der i forbindelse  med voldanlæggets opførsel tilbage i 1500-tallet - så vidt jeg husker - blev inddæmmet til den størrelse den har i dag. Forrest støder byen ud mod Elben. Han står vistnok og tænker på kaffe...

Til højre for Anders ligger det oprindelige Altstadt, der opstod som en borg, helt oppe ved søen. Til venstre, er Neustadt, den første store udvidelse af byen. Grænsen mellem de to bydele er den knækkede, men temmelig lige linie, der markerer det, der i dag hedder Neue Wall - det gjorde det vist også dengang, og var der, det første voldanlæg stod.

Bag voldanlægget til venstre i billedet ligger i dag bydelene Sternschaze, Karolineviertel og længere ude Altona. Voldanlægget er i dag næsten væk. Der er kun en lille stribe grønt tilbage, som grundlæggeren af Botanisk Have reddede fra nedlæggelse. Også bymuseet har til huse på det gamle voldanlæg, og kigger du grundigt på et kort over Hamborg, kan du godt fornemme hvor ravelinerne har skudt ud i voldgraven.


Billederne har i øvrigt ikke sindsygt meget med indlægget at gøre - ud over at de alle er taget i dag. I Hamborg.