Lübeck

Lübeck er kendt for marcipan. Ud over marcipanen, der stod klar da vi ankom, har vi ikke gjort så meget i den henseende.

Men vi har gjort så meget andet.





Vi besøgte Lübecks vartegn Holstentor i dag. Byporten der kan dateres tilbage til fjortenhundredetallet, og står som noget der er faldet ud af en snekugle, med udsigt til både byliv og Verden omkring, er ikke bare en pryd for byen, men rummer også et lille museum, om tårnet, om byen og om Hansetiden set med tyske øjne.

Det er et lille museum, men det er kun fordi der ikke er mere plads. Museet fylder hele tårnet, er så vind og skævt at søsygetabletter er anbefalelsværdige. Jeg gik i hvert faldt rundt med en følelse af at være ved at falde.

Når det er sagt er det et fint lille museum, som du ikke bør gå forbi, hvis turen går til Lübeck.

Når dobbelttårnene ses på afstand, ser de en smule skæve ud. Det er ikke forkert. For at kunne holde sig selv oppe, er de bygget, så de læner sig en smule mod hinanden og dermed forhindrer sammenstyrtning. Jeg tænker det kunne have været nødvendigt, hvis et angreb havde båret frugt.





Fra tårnet i St. Petri Kirke, som kræver en elevatortur, er udsynet over byen og ikke mindst Holstentor fantastisk. Selv i gråvejr, som vi oplevede i dag, er udsigten værd at gå efter og den lille byport, der er det eneste tilbageværende af et kæmpe anlæg, med ikke mindre end tre porte, to broer og et imponerende voldanlæg, ligger midt i den mere moderne by som en model fra en udstilling af fint håndværk.

Langs floden ligger en række pakhuse, der i tidernes morgen indeholdt salt, og som kan føre historien tilbage til samme tid som Holstentor. Dengang Lübeck var på sin storhedstid som en af de førende hansestæder, var pakhusene vigtige elementer i handlen mellem de mange involverede byer og købmænd. I dag er de mest et smukt indslag i en by fyldt med historie, nostalgi og smukke bygninger.





Byen er ikke større end vi har været forbi den gamle byport flere gange. En af de første gange, morede jeg mig over de to teenagetøser, der med store armbevægelser og truttende munde, tog selfie efter selfie for at få det helt rigtige resultat.

Jeg kan ikke huske hvad vi gjorde, dengang jeg havde samme alder, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi andre nok også har gjort ting, som de noget ældre, og mere voksne, har grinet stille af, når de opdagede det.





Vi har været øen rundt. Vi har set baggårde, gået på toppede brosten, grinet af rådhusets rigdom af alverdens tilbygninger, set kirker, djævlen, Hansemuseet og spist med varierende glæde over udvalget, og fanget en hel del hidtil ukendte Pokemons - jeg tænker at drengene tilbage i Klubben efter ferien vil blive temmelig imponerede :)

To dage er rigeligt til at gå på opdagelse i Lübeck. I morgen pakker vi os sammen og sætter kursen videre mod øst, for at besøge endnu en af tidligere tiders hansestæder. Denne gang tager vi til Bremen, som efter sigende skulle byde på et større udvalg af kulinariske oplevelser end Lübeck, som, trods alt muligt godt, ikke er et sted for en gourmand.