Sankt Nikolai, Hamborg

Sankt Nikolai Kirke i Hamborg blev indviet i september 1863. Byggeriet var startet i 1846. Kirken blev bygget på samme sted, som den foregående Sankt Nikolai Kirke, der gik til under branden i Hamborg i 1842.





Forud var gået en del konkurrence om hvordan kirken skulle se ud, og gotikken vandt. Kirken blev bygget i sandsten og mængden af skulpturer, der prydede både kirkerummet og det høje spir var usædvanligt højt for datiden.

Først i 1874 blev tårnet og spiret færdiggjort, og dermed var kirken verdens højeste bygning. Den titel kunne den smykke sig med i to år, indtil katedralen i Rouen overtog førerpladsen.

I dag er kirken den andenhøjeste bygning i Hamborg, kun overgået af fjernsynstårnet.









I juli 1943 udførte de allierede en storstilet bombeaktion mod blandt andet Hamborg, og kirken var med sit høje tårn et pejlemærke, som ikke overlevede bombardementet. Tårnet overlevede, krypten stod tilbage, mens skibet blev besluttet revet ned, da der ikke var penge nok til en genopbygning og andre bygninger blev prioriteret højere.

Efter nedrivningen, stod de tilbageblevne dele af kirken som et monument for fred. I mange år fik kirken lov at passe sig selv og forfaldt yderligere. I 1987 stiftedes en organisation, der har restaureret de bestående dele af kirken, så den ikke yderligere forfalder.

I krypten er lavet et lille museum og rum til små koncerter af forskellig art. I det tidligere kirkerum, der nu står under åben himmel, er flere skulpturer og værker af flere kunstnere udstillet. Et klokkespil med enoghalvtreds klokker er monteret på tårnet og spillede, da vi ankom klokken tolv. Det klimtede en enkelt tone eller to hvert kvarter.

Enten var vi der ikke længe nok til at finde ud af, om det spiller hver time, eller måske var vi i museet i krypten, eller også stod vi 76,32 meter over jordens overflade og nød udsigten, da klokken igen slog hel. Jeg har ingen tidsfornemmelse, men jeg synes vi var der længe.











Det var lidt af et tilfælde vi var forbi kirken. Da vi sidste gang var i Hamborg, gik vi forbi flere gange, kiggede på tårnet udefra og konstaterede at resten var en stor byggeplads, som ikke på det tidspunkt var til at færdes på.

Kirken ligger kun lige rundt om hjørnet i forhold til vores hotel. Anders var sikker på den ville være oplyst om aftenen, og derfor gik vi derhen i aftes. Den er ikke oplyst som Anders havde forestillet sig. Blot lidt lys inde i tårnet.

Skuffet gik vi tættere på, fandt elevatoren, der på det tidspunkt var lukket, og besluttede på stedet at det skulle være morgendagens første udflugtsmål.


Kirken var smuk i aftenskæret, men endnu smukkere i dagslys. Og en imponerende oplevelse.















Med restaureringen er også opsat en elevator, der kører lidt over to gange rundetårn op og op og op, til en platform inde i kirken, lidt over halvvejs i det 147 meter høje tårn. Turen op tager cirka fyrre sekunder og over elevatoren, både øverst og nederst, kan man følge hvor højt elevatoren er nået.

Det var en smule bævende at tage billeder fra toppen af tårnet. Jeg var vildt bange for at tabe kameraet, og kunne mærke at jeg nærmest holdt krampagtigt fast. Fra de tomme vindueshuller er der en ret fantastisk udsigt over Hamborg.

Desværre er det mest nye bygninger der præger billedet. Ikke kun kirken måtte lade livet. Også bygningerne i kvartererne rundt om og i store dele af byen var så præget af bombningen, at det der ikke allerede var styrtet sammen, blev revet ned til fordel for nyt. På fotostater i tårnet, kunne vi se luftfotos af ødelæggelserne. Der var ikke meget tilbage.


Og dermed bliver det tydeligt at nok er Hamborg en gammel by, men ikke mange af bygningerne er meget gamle.



Jeg har fundet oplysninger om kirken og restaureringen på wikipedia - både på engelsk og på tysk, samt på mindesmærkets egen hjemmeside.