Vi så dem i går, vi så dem i dag, vi ser dem nok også i morgen.
Alverdens mennesker af alle aldre og størrelser klædt ud i næsten ens neonfarvede halvfjerdseroutfist, der langt hen ad vejen ser ud som om nogen har fundet en rulle stof, og syet til hele vejen.
Parykker, bukser med svaj og blomster i alle afskygninger, sammen med hele neonpaletten er det gennemgående træk. Ind imellem er der nogen, som selv har været kreative, nærmest stikker lidt ud, men har det mindst lige så sjovt som resten af flokken.
Øl og sang er i høj kurs, men hvorfor fandt vi aldrig ud af.
Vi vaskede i dag, fandt den fedeste kombination af bar/cafe og vaskeri. Sæt vasketøjet over, drik en kop kaffe, en øl eller nogen med en højere procent - det sker nok længere hen ad eftermiddagen - lad maskinerne passe sig selv, nyd solen, gå rundt i kvarteret og end med at pakke det rene tøj sammen og gå hjem igen
Det var super hyggeligt. Måske umiddelbart et mærkeligt koncept, men vildt genialt.
Vi var forbi ad to gange. Fyldte først den ene vask i Anders' rygsæk, i min taske og en pose, tog til Altona, og mødte undervejs mange af de festklædte, neonsyngende, parykbeklædte festdeltagere. Hvilken fest blev vi altså ikke klogere på.
De var der stadig, da vi anden gang fyldte ryksækken, som nu kunne indeholde hele den anden vask, men de var nærmest væk, da vi gik fra vaskecafeen, ud i Hamborgs gader på jagt efter den frokost, der i sidste ende viste sig at blive en blanding med aftensmad.
Vi lod Malene vise vej og fandt mexicansk på Jim Burritos. Et lækkert stemningsfyldt sted. Der er ikke meget plads men maden er god og det var svært at trække os op og komme videre.
Klokken var efterhånden mange, vi har gået Hamborg tynd og vi rundede en af de aftenåbne supermarkeder, købte chips, øl og drinks på dåse. Slet ikke nogen ringe kombination, efter en dag med mange kilometre i benene.
En eftersøgning på nettet gav mening med galskaben. Alle de hippiepyntede, råbende og syngende, glade mennesker skal til SlagerParade. Det er vist en årlig tilbagevendende begivenhed, og tydeligvis stort når man er tysk.
Så giver de mange råb om Leve slagers meget mere mening.
I øvrigt er det Emilies fødselsdag i dag. Jeg ringede til hende i morges, og hun fnisede sig gennem hele første vers af I dag er det... Hun har haft gode planer for dagen, også selvom hun ikke var helt tilfreds med at vores ferie ligger lige oven i hendes fødselsdag.
At den altid har gjort det er en hel anden sag - for nu er hun ikke med. Måske hun kan lokkes til familieferie næste år...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar