Ferien lakker mod enden. Det har været en skøn ferie, og selvom morgendagen som udgangspunkt hedder arbejde, er der altid feriefølelse over sommerferieugerne i Klubben.
Feriens eneste anke var vejret. Det var lidt ærgerligt at gå rundt i et blæsende, råkoldt, grænsende til regnende vejr i Tyskland, mens meldingerne hjemmefra talte om sol og strand og skønne timer udendørs.
Det gav ikke skår i glæden, men lidt mindre tid i solen - og måske lidt flere museumsbesøg end forventet. Anders nåede aldrig at finde shorts frem, og jeg gik rundt med en strikket ulden sweater hver dag.
Hjemme igen var der en lille smule travlhed at spore. Min mor fyldte femoghalvfjerds i fredags og inviterede hele den lille familie til hygge og overnatning ved stranden med udsigt til Kronborg, Sverige og vand fra lørdag til søndag.
Inden skulle jeg lige nå at færdiggøre gaven til hende, som var godt på vej inden vi tog af sted, planlagt så det kunne nåes, og blev nået i god tid til både billeder og fin indpakning.
Til gengæld blev der ikke så meget tid foran computeren. Jeg tog billederne til indlægget her for flere dage siden, og derfor er de i virkeligheden lidt misvisende, og alligevel rigtige.
Læse:
Jeg havde de to bøger om Axel Steen af Jesper Stein med til Tyskland og læste dem begge to langt hurtigere end forventet. Samtidig tabte Anders sin telefon, der ellers har fulgt ham tæt i mange år - langt flere end telefoner forventes at kunne følge med.
Han slog sig i stedet på begge bøger og min telefon blev delvis delbar, indtil vi nåede hjem og en ny var rekvireret. Desværre ankom det nye (og nødvendige, fordi størrelser kan være en vigtig sag,) simkort først dagen efter. Så kan det være svært at vende hjem.
Da vi begge havde læst begge bøger, endte jeg med at downloade eReolen. Jeg er ikke tilhænger af at læse på en skærm. Jeg vil have bogen i hånden, men alternativet var slet ikke at læse. Og så lever man med meget...
De er i øvrigt gode. Bøgerne om Axel Steen. Jeg vidste det godt, for jeg har læst de første to i serien, og nåede af en eller anden grund aldrig længere. I skrivende stund er der seks bøger i serien, så jeg mangler stadig et par stykker.
Jeg valgte på må og få i krimiafdelingen på eReolen, og endte med Savnet af Michael Katz Krefeld. Jeg læste den færdig i S-toget på vej hjem. Det var samtidig med at det gik op for mig, at jeg havde læst anden del om Thomas "Ravn" Ravnsholdt. Den var også god, og kaldte på mere.
Hjemme ventede Jussi Adler Olsens Og hun takkede guderne, som jeg var nået så langt i, at jeg ikke ville slæbe den med på ferie, kun for at slæbe rundt på en færdiglæst tung bog. Jeg nåede, inden vi tog på ferie, det punkt hvor det virker som om den meget lange indledning endelig bliver til en lidt mere spændende historie.
Jeg plejer ikke at læse flere bøger på en gang, og var lidt usikker på hvordan det vil fungere. Det er jeg sådan set stadig. Umiddelbart var det ikke noget problem at læse videre da jeg nåede hjem. Måske hjælper det at den faktisk er ved at blive spændende.
Alligevel gik det hverken værre eller bedre end, at jeg var forbi biblioteket i fredags, i håbet om at finde bog nummer et og to om Axel Steen, som Anders nu har lyst til at læse - efter at have læse tre og fire. Der stod kun toeren og femmeren, så de kom med hjem, sammen med den første bog om Thomas Ravn.
Da vi går tog til Helsingør kunne jeg ikke finde plads til bogen om Nicky og Peter - som jeg gerne vil være færdig med - og tænkte at jeg alligevel ikke ville få tid til at læse... Det var så ikke rigtigt.
Jeg endte igen på e-reolen, hentede bog nummer et om Thomas Ravn (som lå herhjemme) og startede læsningen på mobilens lille skærm. Hjemme er den skiftet ud med den fysiske bog. Jeg er ikke nået så langt. Historien har tre tråde og jeg er ikke helt sikker på hvordan de alle tre skal kædes sammen.
Jeg er heller ikke sikker på, om jeg nogen sinde får læst Og hun takkede guderne færdig.
Strikke:
Jeg tror det er et par år siden jeg strikkede en sommercardigan af bomuld og omgående købte bomuld til en mere. Jeg har haft et diffust billede af hvordan den nye skulle se ud, men ikke fundet det helt rigtige.
Indtil jeg sad med to forskellige udgaver af Hendes Verden med to forskellige designs, som gav mening at koge sammen. For at opnå en fornuftig strikkefasthed kombinerede jeg bomulden med en tynd tråd uld og er nået dertil hvor jeg kan mønstret udenad.
Jeg synes det er et superfint mønster. Men det er også et af dem, hvor der er mønsterstrik på alle pinde, og som egentlig er designet til at blive strikket rundt. Jeg strikker frem og tilbage og synes faktisk jeg er blevet rigtig god til at vende masker og strikke hulstrik fra vrangsiden, selvom jeg foretrækker at have mønsterstrikken på retpinden.
Et andet aspekt er den tynde uldtråd, som knækker meget let. Specielt hvis garnet filtrer sig en lille smule sammen og jeg ikke er opmærksom. Det gør garnet tit, og jeg er blevet bedre til at være opmærksom på tråden.
Heldigvis er tråden så tynd, at jeg kan lægge den dobbelt og strikke et stykke med to tråde, hver gang den knækker. Jeg bilder mig ind at det er endehæftning nok.
Og jeg er temmelig sikker på, at det bliver en rigtig fin sommercardigan, når den bliver færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar