Batikfarvet i grønne toner

Det var nærmest en pludselig indskydelse, der førte til beslutningen om, at min mor skulle have et tæppe til sin fødselsdag.





Jeg havde ikke mange uger til rådighed, inden ferie og fødselsdagen stod for døren. Mønstret gav sig selv, da jeg på instagram tilfældigt (jeg ved virkelig ikke hvordan jeg havnede lige der) fandt det fineste mønster, som jeg selvfølgelig skulle sy.

Planen var derfor lagt, da jeg, et par uger inden vi tog på ferie, nåede forbi Patchworkhuset på Brøndbyøster Torv en lørdag formiddag. Jeg havde ikke de store overvejelser om stoffer, men vidste at jeg skulle ende med grønne toner.

På hylderne lige inden for døren lå rulle efter rulle med batikagtige mønstre, og beslutningen lå lige for. Men hvor meget? Jeg kan nemt og uden de store tanker, udregne hvor meget stof jeg skal købe til en kjole, men jeg har stadig ingen anelse om hvor meget stof der går til et patchwoktæppe.

Jeg er faktisk ikke sikker på, jeg nogen sinde bliver sikker i den retning.

Jeg endte med at vælge syv forskellige stoffer med grønne toner, og en orange kontrast. Den orange fik jeg halvanden meter af, mens jeg nøjedes med en halv meter af resten.





Jeg klippede kvadrater på 25 x 25 centimeter, halverede og syede dem sammen med den orange imellem. Derefter halverede jeg på den anden led og syede igen sammen, denne gang, så den orange stribe blev forskudt.

Herefter skulle de noget alternative felter skæres til kvadrater igen. Udgangspunktet på 25 x 25 cm, som jeg noget naivt havde forestillet mig ville holde, trods overskæringer og sammensyninger - når der blev tilføjet den orange stribe - endte noget mindre. Hvilket betød at der dels gik en del stof til de fine felter, men også at jeg endte op med en noget mindre forside, end jeg havde forventet.

Det betød at kanten om tæppet blev bredere end jeg troede den skulle være. Det gør ikke noget, for jeg kan faktisk godt lide brede kanter.







Hjemme fra ferie manglede jeg netop kanten, bagsiden og samlingen af det hele. Jeg nåede at blive færdig tidsnok til både billedetagning og indpakning, inden vi lørdag morgen drog mod Helsingør.

(Jeg skulle nok at fjernet containerne til haveaffald, som jeg stadig ikke forstår hvad laver inde i tørregården... jeg har prøvet at køre dem udenfor, men så blev de bare kørt ind igen. Den anden ende af gården - uden containere - lå i for meget sol til gode billeder, så i kampens hede blev tæppet foreviget sammen med kasserne på hjul...)

Min mor blev både glad og overrasket - og viste det sig - manglede lige præcis et tæppe, og havde endda overvejet at sy et selv. Så er det dejligt at give gaver.











Design: Patchworktæppe af kvadratiske felter. Inspirationen er fundet på instagram.


Stof: Patchworkstoffer fra Patchworkhuset, sat sammen med ensfarvet lagenlærred, bomuld til kant, pladevat til mellemfoer og kantebånd til sammensyning fundet i Stoff & Stil.

Jeg har ingen ide om hvor meget jeg har brugt.


Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 155 x 210 centimeter.





Bemærkninger:  Syvejledningen til mønsterfelterne læste jeg ud af billederne her.

Det var superhyggeligt at arbejde på tæppet, også selvom det var under et vist pres.

På bagsiden øgede jeg stoffet med en bane af tilskårne felter. Den eneste grund til at netop de felter ikke er kvadratiske er, at jeg kom til at skære forkert på en bunke firkanter. Heldigvis var der nok af de rigtig skårne, så resterne kunne bruges på bagsiden.


Min mor læser med her, så jeg kunne ikke vise billeder undervejs, men jeg satser på at vise lidt af det næste, inden det bliver færdigt. Midt i sommervarmen står jeg nemlig midt i damp og presning af endnu et tæppe. Trods varmen er det stadig hyggeligt at sy. Denne gang er det et af de famøse attenårstæpper - som jeg har besluttet er gaven, når man fylder atten.

Det gør Victoria lige om lidt. Og adspurgt skulle det være sort. Jeg er ude i noget med fifty shades of black.