Hjemme fra messe i går, tog jeg straks mine nye og tynde strømpepinde i brug. Det tog lidt tid at finde det rigtige mønster, men ret hurtigt sad jeg med pinde, garn og en opskrift med masser af finurligheder.
Ret hurtigt gik det op for mig, at nok er det et afsindig fint mønster jeg har fundet, men det kommer til at tage lang tid. Meget lang tid.
Så var det jeg tænkte, at mellem alle mine strømpegarnsrester ligger der vist også nok til et helt par strømper af samme garn. Eller måske tre par. Jeg fandt mere garn, flere mønstre, printede og inden længe var der slået op på alle de nye pinde.
Tre par strømper er i gang. Det første, fine og langsommelige par – de lilla, der slet ikke viser al deres finhed uden en fod indeni. Det andet hurtige og let strikkede par med masser af ret, snoninger og en opskrift på tysk – af det orange garn, jeg købte for hundrede år siden, og som ingen har fået lov at vælge, når der har været frit valg i strømpegarnskassen til restesokker. Og det tredie par og lige nu sjoveste, små snoninger og drejede ret – de grå, som nærmest ser blå ud.
Jeg ved der ligger endnu et nøgle i kassen, der er stort nok til et helt par strømper, men jeg løb som sagt tør for pinde.
Og så er spørgsmålet: Er det for meget at strikke tre (fire, hvis vi medregner det mystiske par, der startede det hele) par strømper på een gang? Kan det overhovedet lad sig gøre? Kommer jeg ikke til at strikke det ene efter det andet? Eller kan jeg faktisk finde ud af at strikke på dem alle, og blive færdig cirka samtidig?
Måske ikke de mest ophidsende spørgsmål – men det kan komme an på en prøve…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar