Opstillingsparat

For en del år siden forsvandt vores arbejdsmiljørepræsentant. Han skulle videre. Ud i verden. Nye udfordringer og nye muligheder. Det var ham vel undt, og så vidt jeg ved blev han glad for sit valg.





I SFO stod vi tilbage, en kollega mindre og med en manglende medarbejderrepræsentant. Ingen havde den store vilje, mod eller lyst til at tage udfordringen op, og det endte med at chefen udpegede en af de to, der havde timer i overskud, i forvejen var svær at bibeholde i en fuldtidsstilling, og som derfor heller ikke rigtigt kunne sige nej.

Nu er det tid til valg. Allerede dengang vi manglede overvejede jeg for og imod. Endte med at afvise, endte med en stillingstagen omkring for få timer, for få resourcer og en forkert afdeling. I dag er min ansættelse udviddet med flere timer, lysten er der stadig og det med afdelingen er stadig et problem, men et problem jeg er sikker på kan løses. For hvor der er vilje er der vej, og jeg tror på det handler om synlighed og tilgængelighed.

Der skal skabes plads til synlighed og tilgængelighed. Også selvom ti fysiske meter i en travl hverdag kan føles meget længere.
Jeg har vendt og drejet. Jeg har læst, jeg har talt og jeg har snakket. Jeg har hevet fat i den nuværende AMR og efter den snak var der ikke længere tvivl.





I dag går torsdags var jeg omkring chefen og melde mit kandidatur.

Så er det spændende om de vil have mig.

Valget er først om en måned.