Foredrag af Bodil Munch

Det var med en følelse af mere end almindeligt tilfældigt sammentræf at jeg sidste torsdag stod på biblioteket, hvor jeg netop var ved at scanne en bog, jeg havde bestilt og fået sat til side.



Bag mig hørte jeg pludselig brudstykker af en samtale mellem to damestemmer. De havde fået øje på et opslag og da den ene stemme sagde: Nej se, der er et foredrag med Madam Munch, og den anden svarede: Er det i aften? Nej det er næste torsdag, kunne jeg næsten ikke blive hurtigt nok færdig med bogscanneriet, og se nærmere på opslaget.

Dagen før havde Lotte netop nævnt både Madam Munch og hendes sjaler. Det føltes nærmest skæbnebestemt at vi skulle til foredrag. Jeg tog en af bibliotekets foldere med hjem, og inden længe havde jeg sendt tilbuddet videre.

Fredag standsede jeg ved biblioteket, hentede fire billetter og i går kunne vi sætte os på bænkerækkerne og høre om strik, sjaler, inspiration og rejser til Estland.







Jeg var mest begejstret for den første del af foredraget. Det var spændende både at se og høre om Bodil Munchs rejse gennem strikkeriget og de Christel Seyfarthinspirerede sjaler, der er blevet hendes egne.

Bodil Munch fortalte glad og gerne, med mange finurlige indslag og sjove detaljer. Farver er et kapitel for sig, og en del af inspirationen er lettere at arbejde med end andet.

Bodil har været på flere ture til Estland og fortalte også fra turene - som hun arrangerer flere af i år. I Estland er strikketraditionen ganske anderledes end vores, og bare derfor er det et spændende sted at besøge.

Jeg blev bestyrket i at Tallinn er en by, jeg godt gad besøge. En gang. Der var mange gode historier mellem Estlandsrejserne, men jeg kunne også mærke at jeg var ved at være fyldt, lokalet havde en dårlig luft og projektoren viste en kedelig opløsning af de medfølgende billeder.

Jeg er meget visuel. Jeg får det bekræftet igen og igen. Når et billedemateriale ikke fanger, fordi farverne ikke står tydeligt frem, motiverne er uskarpe eller det bare er svært at se, får jeg svært ved at holde fokus og følge med.



Selskabet fejlede ikke noget, i pausen fik vi kigget lidt i bibliotekets strikkebøger (der formentlig var stillet frem til formålet), og jeg kunne mærke jeg var træt, da vi kørte hjem. Det sidste ændrede det hjemlige drama på, nærmest samtidig med at jeg trådte over dørtærsklen.