Heel

Tredie del af et sæt mystiske strømper er altid hælen. Hælen er hurtigt strikket.




Jeg kan godt lide den klassiske hæl med hælflap og -vending. Jeg har tidligere strikket timeglashæle, det er umiddelbart nemmere, men jeg synes strømperne kommer til at mangle bredden over svangen.

Den klassiske hæl kan strikkes på mange måder, der tilgodeser flere forskellige vigtige detaljer omkring en hæl.

Dels skal hælen sidde godt til. Der er ikke noget værre end sådan en hæl. der skøjter rundt og ikke rigtig kan beslutte sig for om den er fugl eller fisk. Jeg strikker som regel altid hælen i rib, fordi jeg synes det får den til at sidde til og ikke gå på afveje.



En anden vigtig del er slidstyrke. Jeg ved ikke om mine fødder fungerer anderledes end andres, men jeg synes oftere mine strømper og sokker får hul på tåen før de får hul på hælen. Alligevel er det vigtigt med slidstyrke i hælen og jeg kan læse mig til at mange mennesker oplever hælen som det ømme punkt i den forbindelse.

Jeg har set flere muligheder for øgning af slidstyrken. Blandt andet noget med at strikke en ekstra tråd med i hælen. En anden mulighed er at tage en del af maskerne løst af, eller som det hedder på dansk: vævestrikke. Det giver en tykkere tekstur til det færdige strik, og giver dermed mere at slide på.



Nogle af de mere gængse vævestrikkede hælmønstre er så tit brugte at de har fået navn. Det vidste jeg ikke. Det ved jeg nu.

Mønstret der bliver brugt i Kirsten Kapurs 2017 mystiske strømper hedder ganske smpelt: Eye of partridge. Det giver god mening, for det lille mønster der på hver anden pind lader hver anden maske ustrikket kan godt minde om en hel flok små øjne.