onsdag den 15. februar 2017
Onsdagsstrik
Onsdag er dagen hvor det er tid at dele det igangværende strik og den igangværende bog. Det er ikke noget jeg har fundet på, men en hyggelig lille leg, der leges af mange rundt om i verden.
Strik:
Jeg strikker strømper. Udfordringen jeg satte mig selv - at strikke tynde strømper på tynde pinde - er for en stund ved at være slut. Eller jeg kan se enden.
De tre første strømper er strikket, tilbage er alle to'erne. Jeg er gennem benene på to, og halvvejs på den sidste. Når først hælen er vendt, er der langt tilbage.
Og måske er tynde pinde slet ikke så forfærdelige at strikke med...
Læse:
Jeg blev færdig med Jesper Steins Bye Bye Blackbird og har kastet mig over Arne Dahl. Jeg kan godt lide Arne Dahl og en ny serie er garanteret et bekendtskab værd.
Jeg er ikke nået så langt endnu. Stilen er fin, jeg mangler bare at finde mig selv til rette i persongalleriet. Jeg læser ikke meget ad gangen, strikker hellere og falder i søvn, når jeg åbner bogen. Måske er det derfor jeg har en følelse af at være i tvivl om hvem jeg er i selskab med, hver gang jeg åbner bogen.
Jeg ved det kommer. Om et par dage har jeg langt mere styr, og historien begynder at folde sig ud. Det tegner såmænd lovende nok.
Se eventuelt her hvad andre læser og strikker
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes, det er en rigtig god bog - jeg læser altid i lang tid af gangen :)
SvarSletHelle, min veninde siger også den er god. Vi plejer at have samme smag, så jeg glæder mig til mere fordybelse :)
SletHjemmelavede strømper er altså også bare lykken (:
SvarSlet- K
K, lige nu har jeg slet ikke lyst til andet :)
Slet