Da jeg første gang så Anna Johannas bog Strands og Joy, var det cardiganen med skovmønstret i bunden - Woodland - der tiltrak sig opmærksomheden. Så meget at Anders gav mig den i julegave.
Da vi for et par år siden var i Dublin købte jeg irsk uld med hjem, og allerede dengang kunne jeg se det for mig som bundfarven til den eftertragtede Woodland.
Det der er med de tolv projekter, som Angela fra YarnsNYarns står bag, er netop at tage fat i alle de projekter, som vi har gået rundt og tænkt på at slå op til, som vi har købt ind til, men som aldrig blev til noget. Måske endda blev overhalet indenom.
Jeg slog op i starten af januar og strikkede løs oppefra og ned. Jeg nåede ærmegabet på ryggen og begyndte på forstykket, samtidig med at det ikke føltes helt rigtigt.
Strikkefastheden passer, men det bliver meget tæt. Fortsætter jeg med det tætte strik, som slet ikke falder som jeg havde forestillet mig, er jeg ikke sikker på at have garn nok. Til trods for at det skulle der være.
Og så gik jeg i stå.
Andet overhalede indenom.
Det betyder ikke at den ikke kommer frem igen. Det skal den nok komme. Og når den kommer det, skal jeg have lavet et par nye strikkeprøver, finde den rette fasthed og en anden størrelse, så jeg kan få et lettere og lækrere stof og garn, der rækker længere.
Jeg er stadig sikker på at det er den rigtige kombination jeg fandt i gemmerne. Jeg er også stadig sikker på at jeg rigtig gerne vil have det færdige resultat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar