Alt for lidt af det væsentlige

Okey.

Man kan ikke være heldig hver gang.

Maden var god.

Resten af aftenen var mildest talt en katastrofe.

Jeg ved godt, det ikke er pænt. Men jeg kan ikke lade være.

Aftenens foredragsholder havde nok noget på hjertet, men formidlingen var ikke i topform.

Det er min oplevelse, at en foredragsholder skal fange sit publikum inden for ganske kort tid. Ellers er de tabt.

Vi var tabt.

Faktisk opførte vi os ganske uhøfligt. Vi hviskede. Vi rodede med telefonerne. Vi lavede øjne og grinede diskrete til hinanden. Et par af mine kolleger havde gang i et spil WordFeud, og jeg valgte at bruge mere tid på masketælling, end det der blev sagt.

Vi sad bagerst, og jeg håber et eller andet sted, at vi ikke var alt for gennemtrængende.

Desværre blev det ikke bedre i pausen.

Flere flyttede bagud, for at kunne opgive at foregive at følge med. Mange forsvandt simpelthen. Jeg ville gerne have fulgt dem, men dels synes jeg det ville være for uhøfligt, dels (og det var langt vigtigere) vidste jeg, at der efterfølgende skulle ryddes op, og jeg synes ikke Henrik skulle hænge på det hele. Det var jeg ikke den eneste der synes.

Jeg opfordrede dog kraftigt Louise til at tage hjem. Hun har langt og et lille barn. Der var ingen grund til at hun skulle blive siddende.

Aftenens emne var stress. Foredragsholderen lagde ud med at ville tale om den gode stress - for sådan en findes. Sagde han. Jeg tror ham.

Fint tænkte jeg, og ville ønske han havde valgt at blive på sporet og talt om den gode stress. Det gjorde han ikke. I stedet fik han viklet sig ind i så mange negative udfald, så mange sidespor, han lovede at komme tilbage til og så detaljeret en gennemgang af hjernen, amygdala, det limbiske system og hormoner at jeg for alvor stod af.

Jeg ville gerne have hørt om den gode stress. Jeg ville gerne have hørt om positive tiltag. Jeg ville gerne have haft en god oplevelse. Det synes jeg ikke, jeg fik. Men jeg synes dog ikke, som nogen af mine kolleger, at jeg spildte tiden. Jeg fik strikket mange masker på Anjasjalet, jeg fik hilst på kolleger fra resten af kommunen og jeg fik slået fast at mine kolleger er vidunderlige, selvom ingen af os var særlig søde, i vores vurdering af foredragsholderen.

Jeg håber han får en konstruktiv feedback. For selvom han ikke er nogen god foredragsholder, er jeg sikker på, at han har mange andre kvaliteter. Jeg sad ved siden af ham, da vi spiste. Jeg oplevede en meget sympatisk mand, og jeg forestiller mig, at han er god som coach, en til en eller i mindre fora.

Det sidste ikke mindst fordi, hele hans oplæg, mest af alt virkede som om, det var planlagt til blot at nå første række.