fredag den 23. november 2012

Fremgang


Hvis nogen kunne fristes til at spørge, om jeg overhovedet laver noget på det der arbejde, er jeg tilbøjelig til at spørge med.

Somme tider føles det i hvert fald ikke særlig arbejdsomt at kunne lege og snakke sig gennem dagen...


Anjasjalet


I forhold til Anjasjalet kunne samme spørgsmål stilles. Jeg strikker nemlig kun på det, når jeg er på arbejde. Og med den fart det er vokset, står spørgsmålet lige for.

De sidste ugers mange møder og sene arbejdstimer har givet masser af strikketid. Samtidig har jeg en følelse af, at det går langt hurtigere at strikke dette andet sjal af slagsen.

Så hurtigt at jeg mente, at have så godt styr på mønsteret, at jeg måtte pille op. Men også så hurtigt, fordi jeg med viden om hele sjalet har langt lettere ved at se frem.


Anjasjalet


Jeg er godt i gang med fjerde og sidste clue fra sommerens mysterie. Trods den sidste del, er det også den største del, der sammenlagt fylder over halvdelen af det færdige arbejde.

Sjalet startede med seks masker. Nu ved jeg ikke hvor mange der er, men jeg ved at hver eneste pind lægger endnu to masker til det samlede antal. Det bliver en del, inden jeg kan lukke sidste maske.

Med sidste del, er jeg også nået til den mest kedelige del af sjalet. Om det er fordi, jeg har strikket sjalet før, at jeg kun mødestrikker eller noget helt andet, ved jeg ikke. Men selvom jeg godt kan mærke erindringen om kedelighed dukke op, er det endnu ikke helt så kedeligt at strikke, som første gang.


Anjasjalet


Heldigt nok!

4 kommentarer:

  1. Det bliver altså mægtig flot, og jeg er ret imponeret over at du kører så flot på! Kunne ellers godt forestille mig en meget alvorlig SSS-diagnose, der havde varianten "Second Shawl Syndrome"....

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg tror måske at det har en betydning, at jeg udelukkende strikker på det, ved arbejdsmøder... og -pauser :)

      Slet
  2. Godt at have et spaendende strik til kedelige moeder, eller omvendt alt afhaengig af hihi. Glaeder mig til at se det faerdigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lin, jeg er ellers mest tilhænger af enkelt strik til møder. Der er lige ved at være for meget mønsterstrik i den her model. Måske er det meget godt, jeg er nået til den del, der udelukkende har vrangmasker på bagsiden. Det gør det lidt mere overskueligt og lidt lettere at høre efter :)

      Slet