tirsdag den 6. november 2012

Farvefryd


Der er så meget jeg gerne vil. Jeg kan ikke det hele.

I hvert fald ikke på een gang.

I weekenden tog jeg alligevel hul på endnu et projekt.

Perler!


Perlesjov


Gennem længere tid har jeg samlet perler, der skal omdannes til maskemarkører. Siden jeg opdagede perlebesatte maskemarkører, har jeg været solgt.

Jo - de larmer, de er tungere end en kedelig sikkerhedsnål eller en snor, men de er også skønne og lækre og delikate og så meget mere hyggelige i strikketøjet.

Jeg bruger mange maskemarkører. Måske fordi jeg har mange projekter i gang på samme tid. Måske fordi jeg ind imellem taber dem - eller drysser dem efter mig i en lind strøm...


Perlesjov


I weekendens dagslys fandt jeg perlebeholdningen frem, sammensatte farver, udvalgte matchende dele, kneb wireklemmer og foldede wire.

Lige indtil wiren løb tør.

Det var hyggeligt arbejde. Når jeg husker at købe mere wire, og igen har et par timer med dagslys, skal der laves flere.

Jeg forestiller mig en hel skålfuld fyldt med farver, som bolsjer i en slikbutik. Jeg forestiller mig en markedsbod med mulighed for valg melllem mange. For ikke to er ens.


Og er der ingen afsætning, gør det ikke noget.

Jeg tager gerne dem alle i brug - hver og en!


Perlesjov

16 kommentarer:

  1. Hej Pernille.
    De er altså flotte, dine markører, men hvordan bruges de? Kan du vise det på et billede? Jeg bruger altid en løs tråd som markør, for den kan jo hives ud igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jannie, jeg tror godt jeg kan forklare det.

      Markøren sidder på pinden mellem maskerne. Den skal ikke strikkes. Den sidder der bare. Når masken før er strikket, flyttes markøren til den anden pind, inden næste maske strikkes. Det betyder, at markøren altid er i toppen af arbejdet, og kan falde af, hvis arbejdet stoppes lige ved markøren (jeg ved det af erfaring).

      Jeg håber det giver mening. Ellers kan du måske se det på det nederste billede i dette indlæg http://skauogco.blogspot.dk/2012/09/et-bip-i-minuttet.html

      Slet
  2. De er godt nok fine! Har du købt wire i Panduro? Den ser dejligt tyk ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg Christunte. Jeg har haft den liggende længe, men så vidt jeg husker, er den fra Panduro :)

      Slet
  3. PERNILLE!!!!! jeg kan ikke klare det. ALTSÅ ;)))))))))))

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg laver nogen til dig en anden gang... eller måske er der overskud efter markedet til julegaver :)

      Slet
  4. Jamen sådan et par markører må du da gerne hænge i mine ører i stedet for i maskerne, Pernille. Så si'r jeg tak ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, jeg er sikker på, de vil gøre sig godt i dine ører :)

      Slet
  5. leg med farver og former- mon ikke de nok skal blive solgt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, jeg håber. Men det er aldrig rigtig til at vide :)

      Slet
  6. Maskemarkører er eminente. Jeg elsker at bruge dem, og i stor stil som du, da jeg også har flere ting i gang og strøer dem omkring mig som Hans og Grethe gjorde med brødkrummer...
    Jeg har ikke tålmodigheden til at lave dem selv, desværre. Man må kende sin begrænsning, og det er bestemt ved "pillearbejde" for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men så kan du så meget andet, Ulla. Jeg har altid godt kunne lide "pillearbejde" og nyder at sidde med de små dimser og dutter :)

      Slet
  7. Fantastisk billede,du har sat til sidst. Det er lige til at blive i godt humør af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene.
      Jeg synes ind imellem det kan være svært at finde gode baggrundsmotiver, når det skal gå hurtigt og den natur jeg hurtigst er min temmelig kedelige, visne efterårsaltan. Men så var det godt, jeg lige huskede himlen :)

      Slet
  8. Hej Pernille.

    Hvor er de fine. Sælger du stadigvæk maske markører? Hvad tager du for dem?

    SvarSlet