Trods min blodrøde skolegang (ja, okey. Det var min mor, der sammen med en anden mor rev hammer og segl af vores fane - men den var rød) og min faste overbevising om at klassekampen og arbejdernes sag er vigtige og ikke skal glemmes, har jeg aldrig deltaget i et fagforeningsmøde. Men jeg er medlem af en.
Da min tillidsmand – der forøvrigt er en kvinde – bad os deltage i det lokale møde, slog det mig, at selvom fagforeningssnak ikke lige er det, jeg finder allermest interessant, burde jeg nok deltage. Og da jeg blev lovet at måtte strikke til mødet, var der ligesom ingen vej udenom.
Nå mødet så endda holdes i de dejlige omgivelser på Rødovregård, der har så meget historie og rummer så mange gode oplevelser, og tilligemed ligger i en fornuftig afstand fra både hjem og arbejde, er alle yderligere undskyldninger ligesom pakket sammen – med det samme.
Så jeg mødte op. Spiste mad, undrede mig en lille smule over hvor lidt deltagere der er til sådan et lokalforeningsmøde og grinede lidt sammen med de to andre fremmødte fra mit lille hjørne (de ene var tillidsmanden personen…). Jeg nåede også at blive en lille smule trist over, at der slet ingen faner var i hjørnerne og de gamle sange om samme faner slet ikke skulle luftes. Jeg kan ellers stadig Når jeg ser et rødt flag smælde udenad, mens det kniber lidt med Internationale og Brødre lad våbene lyne…
Jeg hørte beretning, og svulmede lidt at stolthed over at min tillidsmand sammen med min chef har stået i spidsen for en tryghedsaftale. Hørte om lederevalueringer, der skal udarbejdes af medarbejdere og kollegaledere, der heldigvis bliver udvalgt af et uvildigt udvalg. Ret spændende.
Knap så spændende var snakken om pension og sygdomsbekæmpelse. Eller manglen på arbejdskraft, fordi kommunen er i underskud og der er både ansættelses-, indkøbs- og –stop i det hele taget. Men det var hyggeligt. Der blev stillet gode spørgsmål og kommunegruppen, der tydeligvis gør et meget større arbejde, end jeg lige gik rundt og troede, blev udbygget med endnu to medlemmer.
Jeg lærte også noget nyt. Der er nemlig lavet et budgetforlig. Det vidste jeg godt. Jeg vidste også at tankerne om en tvungen ferieuge med lukkedage midt i sommerferien er lagt på hylden og at Projekt Tarzan får lov at bestå. Men jeg vidste ikke at budgetforliget er et smalt forlig.
Meget smalt. Besluttet af kun S og SF. De andre partier har valgt at stå udenfor.
Nu er Rødovre en meget rød kommune, så smalt er måske så meget sagt. Faktisk dækker S og SF fjorten ud af de nitten medlemmer, der sidder i byrådet…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar