Næppe var jeg nået ind ad døren før Tøsebarnet krævede hård valuta og målrettet satte kurs mod Centret og Maosko.
Maosko er nemlig lige nu og her et must, der ikke kan leves uden… Som i NU!
Veninden blev opsporet og Maosko blev fundet.
Hjemme igen, var de sidste kroner vredet og investeret i roser til mig, og mig alene.
Hun er en knop :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar