Lyngby ligger en dejlig butik med masser af stof. I løbet af den sidste tid har jeg ude omkring set det ene sekskantede håndsyede patchworkprojekt efter det andet.
Nogen projekter har jeg set, ved at følge link efter link og andre er dukket op af det blå, uden jeg kan huske hvor. Helt sikkert er det, at jeg så noget hos Rappedikke og hvor gerne jeg end vil vise andre steder, kan jeg helt ærligt ikke hverken huske eller finde dem igen.
Under alle omstændigheder er jeg blevet inspireret, eller måske er jeg blevet forhekset. Uanset hvad hvirvler mine tanker om at jeg vil og jeg kan .. også selvom det er mange år siden jeg har lavet et større håndsyet projekt.
jeg havde besluttet at turen skulle gå til Lyngby i dag, både for at finde lidt stof at starte ud med, men også for at købe udskårne papsekskanter – for nogen gange er det en god ide at springe over hvor gærdet er lavest.
Men ak, Emilie er syg – sådan noget med snot i hele hovedet og en smule feber. Jeg har et eller andet sted ventet på det, for Tøsebarnet tror det er sommer og, de sammme omkvæd om at tage mere tøj på har lydt gennem de sidste uger. Af samme grund har jeg egnetlig ikke den store medlidenhed med hende – vil hun ikke lytte, må hun lære.
Så jeg tog afsted, lovede at skynde mig alt hvad jeg kunne, og efterlod hende med frisklavet the, dyne og sofaliggende foran fjernsynet – for nok kan man have regler om begrænset fjernsynskiggeri … men nogle gange er regler til at bøjes.
Jeg nåede frem, fandt stoffer i afstemte farver og måtte spørge om hvor langt det mon ville række. For nok kan jeg udregne mål til en kjole, jakke eller bukser, men patchwork… der er jo sindsygt meget sømrum… og selvfølgelig kan jeg ikke starte ud med et mindre projekt – skal jeg så skal jeg, og så må jeg gå hele vejen.. vi kan sagtens bruge et tæppe mere.
Damen mente jeg havde til et halvt – jeg troede der var til meget mindre, men det er fint med mig, så er der til en start og jeg har ikke travlt…. det kan selvfølgelig også være jeg ender med en lille pung eller en nålepude, men lige nu er tanken et helt tæppe af en fornuftig størrelse.
Hjemme igen gider Tøsebarnet ikke være syg, men har det ellers fint og lige om lidt er jeg nødt til at køre igen, for Anders er på arbjede og har glemt noget, han ikke kan undvære. Det er helt okey med mig .. vejret er skønt og jeg tager gerne en tur på cyklen.
Så kan der samtidig fyldes op med alt det et sygt Tøsebarn ikke kan undvære.
Speich Design er en lækker butik, der kan det være svært ikke at forkøbe sig :-)
SvarSletGlæder mig til at følge dit projekt :-)
og slutteligt ..god bedring til Tøsebarnet
Uh ja; Anne.. jeg nåede også at bruge lidt mere end beregnet hjemmefra.. Projektet glæder jeg mig også til at følge, hvid jeg kan få plads oveni alle de andre projekter, jeg har i gang :)
SvarSletTøsebarnet ser sølle ud, men hun kommer sig nok :)