Giganternes fald

ennem de sidste måneder har jeg set store bunker og afskårne træer langs Damhussøen, når jeg er kørt forbi.

Engang i sidste uge kørte jeg fra arbejde mod Vanløse og også hele vejen langs Damhusengen har store træer ladet livet til fordel for ukronede hoveder og store bunker af grene i vild forvirring.

Der må være en plan og med lidt nysgerrighed, har det vist sig at de store gamle træer er til fare for områdets brugere og omkring 800 gamle pile- elle- og asketræer skal fældes eller beskæres kraftigt. I løbet af de næste år bliver der plantet nye træer for hvert af de gamle.

Lige nu er det et noget trist syn, men altså nødvendigt i et kultiveret miljø, der ikke bare kan få lov at passe sig selv. Jeg har set bunker med tykke næsten hule stammer og forestiller mig at faren for styrt er blevet for stor, at underlaget ikke længere kan bære kæmperne.

Det er alligevel trist at tage afsked med de store smukke træer, der altid har stået der. Nye kommer til, men det tager en menneskealder at vokse til samme størrelse og området er for altid ændret fra noget der var, til noget der kommer.

Alting ændrer sig, og det skal der være plads til. Livet går videre og med det alle fuglene, der ufortrødent fortsætter efter vinteren slap, glade begiver sig mod menneskehænder og mulig føde eller bare er der, hvor alle de andre er. Svanerne er stadig store og smukke og med holdninger til  hvem der må komme tæt, og hvem der hellere må holde sig på afstand.