in søde kollega har prøvet flere sociale netværk af, specielt Facebook er han glad for, og bruger gerne timer – på hvad ved jeg ikke. Min tilgang til netop Facebook er noget i retning af, at være repræsenteret.. og det er lissom det.
Faktisk har Facebook vist sin berettigelse i forhold til den årlige sammenkomst blandt fætre og kusiner i min fædrende del af familien. Årets sammenkomst er planlagt udelukkende via Facebook, ligesom sidste års sammenkomst – der var den første af sin art, men dog har formået at hænge fast.
Siden min søde kollega hoppede på en undersøgelse om unges brug af internettet, institutioners rekstriktioner og behov for regler, har han fablet om Facebook. Et sted undervejs stødte han på en Klub, der har oprettet en Facebookprofil, der bruges som samlingsted for nye og gamle medlemmer og i kort opdateret form husker alle på arrangementer og fortæller om dagligdagen.
Det er et projekt han brænder for, så selvfølgelig skal vi prøve. Så dagen i dag, blev dagen da vi lukkede op for endnu en mulighed for at gøre opmærksom på os selv. En smule detektivarbejde bragte os omkring nuværende og gamle medlemmer, der alle fik sendt en anmodning om venskab. En chat eller to med gamle dages unger gav grobund for et godt grin og da jeg for fem minutter siden, var omkring for at profilere os endnu bedre var venskaberne steget til lidt over tredive.
For et billede skal da til, og hvad er bedre end vores gode gamle logo, tegnet af en storebror til et medlem, dengang for fire-fem år siden. Logoet der pryder en stor del af vores væg, efter jeg en sommerferie sammen med overheads og maling, fik blæst tegningen på det lille A4 papir op på omkring fire kvadratmeter af de lodrette flader.
Nu ser jeg spændt frem til fortsættelsen af projektet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar