idste gang jeg var på Herlev station blev der bygget. Nu er byggeriet færdigt og de gladeste farver lyste imod mig da jeg nåede op til perronen.Skønt at blive budt velkommen af sådan et farveorgie, der nok kan lyse op på en gråvejrsdag.
Det var nu ikke nødvendigt i går, for selvom vinden var kold, skinnede solen hyggeligt frem mellem skyerne og fik de glade farver til at gløde endnu mere.
Fremme i Frederikssund gik snakken, før vi kastede os over det egentlige – syningen. Bettina manglede foer til en taske.. eller fem.. og vidste i virkeligheden godt hvordan den skulle skæres. Jeg havde taget blomster med i den sekskantede form og mens symaskinen snurrede syede jeg sting efter sting til de første tre blomster, der senere gerne skulle blive en hel eng af sommer og hygge.
Når jeg ikke dertil er der allerede grundlag for en grydelap eller to.
Om stingene er af den rigtige art er jeg ikke helt sikker på, men det hænger sammen så jeg fortsætter nok i samme stil. At forarbejdet tog så lang tid i forhold til selve sammensyningen burde nok ikke have kommet bag på mig – men det gjorde det.
Jeg har læst et sted, at der findes en limstift, der kan hjælpe lidt på tempoet i forhold til foldning og fastholdelse omkring de udstandsede papskiver – har nogen erfaring med om det kan betale sig?
Midt i det hele stod symaskinen af – Puff sagde det, mens røg stod op af maskinhuset. Det stoppede dog ikke snakken og jeg håber den står til at redde. På den anden side tog Bettina det ikke så tungt… der var ønsket om en ny.
Da cyklen og jeg endelig vendte mod stationen og turen hjem, overvejde jeg et kort øjeblik om ikke vi bare skulle fortsætte forbi stationen og hjemad.. men hoppede alligevel på toget.
Tak for en dejlig dag :)
Hvor er jeg glad for at I fik nået bare lidt på symanskinen inden den døde :)
SvarSletJeg har syet patchwork og kan godt hjælpe. Jeg syntes selv det er død hyggeligt at sidde med alle stoflapperne og ri dem fast til pappet. Det er et stille og metodisk stykke arbejde. Lim gør det mere bøvlet når man så har syet det sammen og skal have pappet ud igen. Tråden trækker du bare i og vupti er den ude igen.
Jeg riede alle lapperne til et tæppe først, og så gik jeg igang med at sy sammen. efter hver række sog jeg pappet ud for at det var mere fleksibelt at sidde med, jo større det bliver.
Nu har jeg det hele liggende og kan bare tage det frem og fortsætte som jeg har lyst til. Iøvrigt har jeg netop på altanen siddet og nørklet om sommeren med det, for det er så praktisk at kunne tage en bunke lapper med sig og bare gå i gang. Lapperne har jeg samlet i den farveorden jeg ønskede mig på forhånd i en bunke med elastik om, så det er også på plads.
Nej nu får jeg da helt lyst.. :))
God fornøjelse og ring hvis jeg skal kigge forbi ik
Knus Henriette
Ps: der er faktisk en lidt enklere metode når du syer lapperne sammen, men den er jeg nødt til at demonstrere, det er svært at forklare på skrift.
SvarSletKnus :)
Henriette, det er rigtig hyggeligt. Jeg ville bare så gerne igang, at alt forarbejdet føltes forfærdeligt :)
SvarSletJeg har ikke stof nok til et helt tæppe og jeg er også lidt i tvivl om hvor stort det egentlig skal være. Jeg tror det bliver nemmere at vurdere, når jeg har nogle blomster at lægge ud på gulvet og måle på.
Samtidig vil jeg ikke sy blomsterne sammen, før jeg har nok, fordi det ville være trist hvis det samme stof går igen i det ene hjørne, fordi jeg ikke havde nok til at sprede det mere ud.
Jeg læste et eller andet sted, at jeg kan kaste over stykkerne, men jeg kan egentlig godt lide denne her sammensyning, og jeg synes det er rigtig hyggeligt at sidde med.
Jeg kan godt forstå at du pludselig også brænder efter at komme igang :)