lørdag den 10. april 2010

Hyggelig housewarming


s ociale arrangementer med mennesker jeg ikke kender og formentlig aldrig møder igen er ikke lige min kop the. Alligevel havde jeg lovet at dukke op da min søde kollega i aftes holdt housewarming efter snart to år i sin hyggelige lille lejlighed.

Jeg følte mig noget bleg, da det gik op for mig, at stort set samtlige mine kollegaer af den ene eller anden grund ikke skulle deltage. Det viste sig dog, at vi var to og nogen stykker fra andre afdelinger – og at jeg havde presset Anders til at tage med, hjalp også lidt på lysten.

Hjemmefra havde vi besluttet ikke at blive hængende hele natten, pakket en enkelt flaske asti og cyklede mod den anden ende af Rødovre.

I et noget adstadigt tempo forsvandt drikken og samtidig gik snakken med et medlem af min stab, jeg ikke ser til daglig og derfor ikke snakker så tit med. Anders snakkede med og da flasken var tom, var klokken pludselig langt senere end vi havde regnet med.


april 2010


Det endte som en superhyggelig aften. Samtidig fik vi sagt farvel lige før resten af selskabet, der var knap så mådeholdne, nåede det punkt hvor vores knappe indtagelse ikke længere kunne stå mål og det derfor ikke længere var helt så sjovt at deltage.

Hjemad kørte vi langs volden, der er rigtig hyggelig i dagtimerne, og vel egentlig også i mørke. Alligevel kunne jeg dog godt ønske en smule mere lys, end min lille lygte var i stand til at give.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar