Uge 2

 

Jeg har opgivet fine billeder af strik og bøger. Det bliver ikke den her uge. Til gengæld har jeg billeder fra gårsdagens gårdvagt i det skønneste solskin. 

I dag var det gråt, koldt og kedeligt.

Ugen kort:

• Vi delte klasserne og jeg kunne for alvor komme i gang med undervisningen. Det er så skønt.
• Jeg troede jeg havde forstået på eleverne at de ikke havde syet og taget symaskinekørekort. Så det er jeg startet med. Det viser sig nogen har været i gang og nogen mente ikke det var nødvendigt at sy mere. 
• Ingen har dog taget det der famøse kørekort og alle dem, der selv synes de er rigtig gode til at sy, har godt af en omgang mere.
• Jeg har fundet masser af hvide duge, gardiner og et enkelt lagen, afprøvet og er ved at klippe ud i afmålte stykker, så alle elever kan batikfarve og senere dy noget af eget farvet stof. Noget de selvfølgelig selv skal designe. Vi skal jo gerne også have designdelen med. 
• Jeg hentede Oscar og senere kom Daniel og spiste med. De tog begge hjem, for lige nu kan jeg ikke overskue at aflevere og nå på arbejde. 
• Jeg har valgt at lade cyklen stå og tager bussen frem og tilbage. Skal jeg cykle, skal jeg gennem et paar villakvarterer uden snerydning. Det er jeg ikke klar til. Sneen ligger stadig tætpakket og der er glat. 
• Jeg glæder mig til jeg kan komme på cyklen igen. 
• Torsdag kan være en tidlig dag. Den kan også være fuld af møder. På en tidlig torsdag tog jeg toget til byen og Designmuseet, for at tjekke de tre udstillinger ud, der kører i øjeblikket, og som jeg tænker kan tale lige ind i et symaskinekørekort og tilhørende syning. 
• Nu skal turene bare planlægges.
• Jeg lavede salat i samlesæt og tog til Haslev og fætter/kusine komsammen lørdag. Endelig lykkedes det os at mødes igen, efter de årlige sammenkomster løb ud i sandet oven i en pandemi. Det var hyggeligt. 
• Jeg var nær aldrig nået frem. Knap havde toget forladt Hovedbanegården, før der blev meddelt at toget kørte en anden vej, at det kørte direkte til Næstved, at jeg kunne stå af og tage S-toget til Køge og håbe på en hus mod Haslev. Det var svært at overskue. 
• Heldigvis havde jeg en aftale med min søster om at hun hentede mig ved stationen. Hun var netop  på vej fra Næstved, vendte om og ventede på mig ved stationen. Jeg blev stadig samlet op  på stationen, omend en anden station. 
• Søndag blev brugt i selskab med Sille og Rose. Vi hyggede og fik også set tronskifte på skærmen. Mens Sille og jeg var mest interesseret i den afgående Dronningen og den kommende Konge, ventede Rose længselsfuldt på den nye Dronning. 

Endnu flere klude

 

Gennem årets sidste måneder var der karklude på mine pinde hele tiden. 

De sidste blev ikke kun grønne, men for nogens vedkommende farvevalgt under hensyn til modtageren. 

De allersidste grønne rester, blev til de allersidste grønne klude, og alle blev vel modtaget. 

Specielt den ene, jeg gerne ville have begavet som tak for godt samarbejde, blev så  glad, at jeg blev glad for beslutningen om, at sådan en tak godt kan komme lidt senere end forventet.

Nu har jeg fået nok af klude for et stykke tid, også selvom Emilie mener hun bør få nogle flere. Jeg tænker hun kan flytte hjemmefra, så vil jeg gerne strikke flere til hende. Hun har allerede i brudekisten - eller hvad sådan en samling hedder i dag. 

Der er ikke så meget at sige om kludene. Det hele er vist sagt før.

Design: Eget, eller det jeg opfangede for længe siden, og gjorde til mit eget. 

Garn: Økologisk eller Økotex Certificeret bomuld. Der er garn fra Garnudsalg, Søstrene Grene og Selfmade. 

En klud vejer i omegnen af 60 gram. De sidste fire sæt af tre betød en nedgang i garnlageret på i alt 692 gram.

Pinde: 4 mm. Jeg strikker på stømpepinde, med en dut i enden. Det virker for mig. 

Størrelse: Så vidt jeg husker er de omkring 27 x 27 centimeter.

Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige. Igen - det hele er sagt. Og så alligevel. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Jeg ved ikke hvad det hedder, men jeg hækler luftmasker om strikkepinden, så  ligner opslaget aflukningen. 

De 2 første masker tager jeg løs af med garnet foran arbejdet, resterne af maskerne strikker jeg ret. Det giver en smal Icord i begge sider. 

Når jeg har 44 riller lukker jeg af. 

Når jeg løber tør for en farve undervejs, laver jeg en Magisk knude og strikker videre. Det er ikke min oplevelse at de magiske knuder virker i alt garn, men det virker i bomuldsgarn. Specielt vådt bomuldsgarn er ikke til at hive fra hinanden. 

Du kan se flere billeder af kludene på Ravelry - Her og her og her. 

Masker på en søndag Uge 1

 

Ugen kort:

• Nytårsmorgen sov vi alle længe. Oscar længst, hvilket betød jeg fik en times tid alene. Det var dejligt. 
• Da Oscar for alvor var vågen og havde spist, pakkede vi os sammen og tog i Leos Legeland. Tre timer senere var tiden slut, og barnet godt brugt og træt.
• Alligevel kunne han ikke rigtig falde i søvn, da det blev sengetid. 
• Jeg afleverede Oscar i børnehaven tirsdag morgen. Vi nåede frem lige i rette tid til at holde fødselsdag for et af de andre børn.
• Jeg nåede hjem i god tid til at kunne se Fibre i Farver live. Det sker meget sjældent. 
• Det lykkedes mig at afprøve Anders' slibemaskine og slibe den hjembragte kniv, bugthøvl og stemmejern, bare for at kunne. De blev ikke superskarpe, men skarpere end da jeg tog dem med hjem.
• På feriens sidste dag mødtes jeg med Anders inde i byen, hvor vi tullede rundt, spiste frokost og tog hjem igen.
• På feriens sidste dag blev der også tid til at gå i arbejdsmode, skrive til forældre og forberede undervisning. 
• Det var næsten som at begynde nyt arbejde igen, da jeg efter tre uger mødte op på ny skole igen. Jeg kunne heldigvis huske børnenes navne. I hvert fald de fleste. 
• Efter en meget kort uge på to dage, startede weekenden og jeg kørte forbi Tinderhøj, hilste på  ny pædagog i klubben og var med til at fejre at Lotte har arbejdet på skolen i 25 år. 
• Jeg forbereder åbenbart i weekenderne og har nu styr på næste uge - tror jeg. Der er stadig et par løse ender, som for nogens vedkommende kræver snak med en leder. Det har jeg heldigvis en aftale om.
• Jeg startede samspindet sammen med Spindeforeningen. Spind af samme farve og samme fiber. Det er rar at sidde ved rokken igen og så let at spinde at jeg næsten er færdig. 
• Spindeforeningen mødtes til online samspind. Det var hyggeligt. Vi mødes igen næste søndag. Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan nå at være med.

Læse: 

Jeg er startet på 15. del i serien om Anders Knutas og Karin Jakobsen. 

En flok unge mennesker er døde. Vist ikke helt naturligt. Fælles for dem er. at de er universitetsstuderende. 

Hvorfor skal unge mennesker med mod på livet ikke leve længere?

Strikke:

Jeg har afsindig mange projekter i gang for tiden. Det gjorde ikke mængden mindre at jeg hver søndag i december slog op til et nyt projekt. Det betyder at jeg har brug for at få afsluttet nogen af dem, inden jeg slår op til nyt. 

Dorte Mose sagde noget om at afslutte to og slå op til et. Det giver god mening.

Med opgørelsen af  forrige års strik, kom tankerne om at strikke mere af det meget gamle garn. Tidligere har jeg forsøgt hele tiden at have lagergarn på pindene. Jeg kunne se på opgørelsen at det har jeg haft, og det vil jeg gerne blive ved med. 

Men hvor jeg før har tænkt; jeg vil gerne strikke... og fundet noget garn der passede, kunne jeg godt tænke mig at vende det om, finde garnet først og derefter finde ud af hvad det skal blive til.

Straks tænkte jeg på  de to nøgler tweed jeg fik i gave for noget nær hundrede år siden, men aldrig harr strikket. Der fulgte dengang en opskrift med på en halsedisse. Jeg bryder mig ikke om rullekraver, jeg kan ikke lide hvis noget sidder for tæt om halsen. Sjaler og tørkklæder dur, for dem kan jeg løsne. 

Jeg har aldrig tænkt på at strikke et sjal af garnet. Jeg ved ikke hvorfor. Nu var det pludselig en god ide. Jeg har ikke investeret i en opskrift, jeg fandt en der var gratis, var ikke imponeret og gjorde som jeg synes lød bedst.

Jeg vejede garnet inden jeg slog op og startede med det letteste nøgle. Så burde jeg ikke løbe tør, når  jeg strikker anden halvdel.

  

Scrunchies

 

For nogle år siden dukkede scrucnhies op - igen!

Jeg var ikke med på ideen, der var alt for mange firservipes til mig. Emilie derimod. 

Hun fik mig til at strikke en flok scrunchies til sig selv, og det tvist mod de hjemmesyede fra firserne gav mig alligevel lyst til at være med. 

Altså endte  jeg med at beslutte at strikke en scrunchie, hver gang jeg færdiggjorde en overdel. Af resterne. Det blev til to. En til mig, og en til Emilie. 

Og så besluttede jeg at blive ved. 

Det betød at sidste år strikkede jeg seks. To til Emilie og fire til mig - deraf kan udledes at jeg strikkede to trøjer til Emilie og fire til mig. Jeg strikkede faktisk fem overdele til mig selv, men der var ikke noget garn tilbage fra den femte.

De har ligget og ventet på at året var slut, så jeg kunne tage en flok  fælles billeder af dem alle sammen. 

Nu er det gjort, og de kan tages i brug. 

Og matche. 

Hvis vi husker det.

Design: Et enkelt er strikket efter opskrift. For størstedelen gælder at jeg har slået 70 masker op, enten strikket glat eller et mønster der passer til den ledsagende trøje og hæklet kanten sammen. 

Garn: Drops Sky, Camarose Økologisk Hverdagsuld, Rauma Finull, Drops Melody, Drops Lace, Cleogarn Puff og  Vildspire Økomerino.

Jeg  har brugt alt fra 7 til 18 gram 

Pinde: Jeg har brugt pinde der modsvarede de pinde jeg strikkede trøjerne i. 

Det betyder 3, 3½, 4 og 4½ mm

Størrelse: Den mindste har en diameter på 13 cm, den største en diameter på 17 cm.

Det er lidt forskelligt om jeg har brugt en tyk hårelastik eller et stykke bukseelastik som elastik. Jeg hælder mod det sidste. 

Bemærkninger: 

Scrunchie nummer 1: Drops Sky, 70 masker, pind 4 mm. 

Mønstret er en drejet rib, for at modsvare mønstret på ærmerne af Afra Sweater til Emilie. 

Den er hæklet sammen med musetakker. 

Scrunchie nummer 2:  Camarose Økologisk Hverdagsuld, 70 masker, pind 4 mm.

Jeg synes den første var pæn, så jeg strikkede drejet ret igen, og lukkede af med musetakker. 

Garnet er resterne af Manou.

Scrunchie nummer 3: Rauma Finull, 64 masker, pind 3,5 mm. 

For at lave den lidt anderledes strikkede jeg Flæsescrunchie af Krakun Knitwear.

Garnet er resterne fra Kristtjørn Cardigan. 

Scrunchie nummer 4: Drops Melody, 60 masker, pind 4,5.

Jeg havde netop strikket Victoriana til Emilie og fortsatte mønstret på hårpynten.

Den er lukket af med en omgang fastmasker.

Scrunchie nummer 5: Drops Lace og Cleo Puf holdt sammen, 70 masker, pind 4,5 mm.

Jeg har lavet en enkelt scrunchie med hulmønster. Det er jeg ikke så vild med, så når den skal passe til en Lovenote, bliver det helt enkelt, glatstrik og aflukning med fastmasker. 

Scrunchie nummer 6: Vildspire Økomerino, 70 masker, pind 3 mm.

Igen skulle det være helt enkelt og passe til Farfalla Tee. Jeg strikkede glat og lukkede af med en muslingekant, for alligevel at få  lidt ekstra. 

Hvorfor den eer så stramt lukket af, ved jeg ikke. 

Vil du se flere billeder af årets scrunchies, kan de ses på Ravelry.

Spider Cardigan

 

Dengang Oscar var helt lille købte jeg garn til en trøje til ham. Den blev aldrig strikket, så  garnet lå bare. Lige inden jul fandt jeg det frem og strikkede trøjen til ham.

Faktisk var det nok omvendt. Jeg fandt opskriften til Spider Cardigan, tænkte Oscar og kom i tanke om garnet, jeg havde liggende. 

Jeg var langt fra sikker på, at jeg havde garn nok. Det blev købt da han var noget mindre. Derfor valgte jeg at finde noget andet til kanterne. Det viste sig at være en god ide. Jeg havde ikke haft nok, hvis jeg havde valgt at bruge det ene garn til det hele. 

Det var vildt sjovt at se edderkoppen vokse frem på ryggen, og jeg havde lidt svært ved at lægge den fra mig.  

Jeg var så heldig at barnet havde trøjen med, da han var her mellem jul og nytår, og det lykkedes at tage et par billeder.

Design: Spider Cardigan af Camarose.

Garn: Kroppen er strikket  af SoftWool,, farven hedder Gråbrun. Jeg brugte 176 gram.

Kanterne er strikket af Wool Elevé i farven Skovbryn. Her gik der 46 gram til. 

Begge garner er fra Garnudsalg, og jeg lagde begge garner dobbelt.  

Ialt vejer den færdige trøje 222 gram.

Pinde: Selve trøjen er strikket på pind 4 mm, kanterne er strikket på 3,5 mm. 

Størrelse: Min strikkefasthed passede ikke præcis, så jeg endte med at bruge maskerne til en størrelse 5 år og længdemålene til en størrelse 6 år. 

Bemærkninger: Trøjen er oprindeligt med knapkanter fortil. Det er ikke min oplevelse at Oscar er specielt imponeret af knapper, til gengæld kan han godt lide lynlåse og kan selv lyne. Det sidste er ret vigtigt.

Knapkanter fylder, det gør lynlåse ikke. Derfor lagde jeg to  masker til i hver side, for at kompensere for de manglende kanter.   

Af en eller anden grund er der flere masker i ribben end i selve trøjen. Det gav ingen mening, så jeg slog op så maskerne passede til det antal masker, der skulle være efter ribben (plus de to masker fortil) og strikkede ribben uden de ekstra masker. 

Derudover fulgte jeg vist opskriften. 

Jeg hæklede en række fastmasker og en række krebsemasker tilbage langs begge forkanter. Jeg synes krebsemaskerne giver en god fast kant at sy en lynlås fast mod. 

Jeg havde et mindre problem med lynlåsen (det lykkedes mig at glemme at tænke mig om, så jeg kom hjem med en lynlås der ikke var delbar. Det gik først o for mig, da jeg havde syet den ene halvdel fast...)

Jeg havde 42 cm forkant og købte en 40 cm lynlås. Jeg ville gerne have haft lidt større forskel, men jeg kunne ikke lige få  fat i en delbar lynlås på 38 cm. 

At der skal være i omegnen af 5 cm forskel, når en lynlås syes i strik, handler om at holde det strikkede til, så forkanten ikke kommer til at bølge. Det lykkedes, men jeg kunne stadig godt have ønsket at have lidt mere at arbejde med. 

Jeg synes den blev fin. Jeg er ikke helt sikker på hvad barnet mener.

Vil du se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.

Swingtime Socks

Jeg kom meget senere i gang med de håndlavede julegaver, end jeg havde regnet med. Det betød at jeg  ikke forventede at nå ret meget, alligevel nåede jeg tre strikkede projekter og et enkelt maleri. 

Det første var et par strømper. Emilie planlægger julegaver i god tid, og hun mente at vi skulle indgå i et partnerskab omkring et par strømper til en ganske særlig modtager. Emilie købte garnet, jeg lagde arbejdskraften. 

Emilie havde i første omgang tanker om rødt garn, men kunne ikke finde noget, hun synes var pænt. I stedet fandt hun blåt og jeg valgte opskriften. Jeg har strikket Swingtime Socks før. Jeg kunne godt finde på at strikke dem igen. Også selvom jeg egentlig ikke gider strikke samme opskrift flere gange. 

Design: Swingtime Socks af Karen S. Lauger.

Garn: Selma By Permin farve 880814.

Der gik 55 gram til hele parret.

Pinde: 2,25 mm Hiya Hiya Sharp 80 cm rundpind - Magic Loop

Størrelse: 56 masker, cirka str 38 - jeg håber det passer.

Bemærkninger:  Ifølge opskriften er der mønster på forsiden og rib på bagsiden. Jeg strikkede den første mønsterrapport efter opskriften og fortsatte derefter mønstret hele vejen rundt.

Hælen lavede jeg også lidt anderledes, som jeg bedst kan lide hæle. Det samme gælder tåen. 

Legeland

 

Oscar kan godt lide at hoppe. Emilie og jeg havde snakket om, at det kunne være hyggeligt at tage i X-jump med ham. Umiddelbart tænkte jeg at første januar ville være en god dag. Det kunne nemlig hurtigt blive en lang dag at underholde en femårig. 

Men de havde lukket på årets første dag. I stedet tjekkede jeg omegnens legeland, og hos Leo var der åbent hele dagen. 

Vi var derude lidt over to. Oscar sov temmelig længe, der skulle hænges ud under et tæppe i sofaen, spises morgenmad og leges med modellervoks, før han var klar til at komme ud. Et legeland lød i  hans ører rigtig godt.

Jeg har en brugt klapvogn stående. Den blev efterladt af en tidligere beboer i opgangen, så jeg satte mit navn på, da der sidste gang blev ryddet ud i kælderen. Den var god at have med, også selvom barnet mente at være for stor til den.

Han gik en del på vej ud. Tre timer senere var han træt og synes vognen var et hit. Næsten hjemme tabte den det ene hjul. Måske var det derfor den blev efterladt. Det var til at sætte på igen, men det sidder ikke særlig godt fast.

Vi nåede helt hjem, med alle hjul. 

Men inden da, var der rutsjebaner og klatrestativer, trampoliner og farlige overgange at forcere. Jeg forestillede mig at der ville være mange flere, men der var god  plads, vi havde ikke det hele for os selv, men det var tæt på. 

Det sjoveste var rutsjebanen, hvor man skal sidde i en ring. Vi kunne sidde der begge to og tog mange ture. 

Så må det med X-jump blive en anden dag.

Nytårsaften

 

Blandt Oscars bedsteforældre er planen, at den en halvdel har ham (og hans forældre) juleaften, den anden halvdel (uden forældre) nytårsaften, og så bytter vi året efter.  Det er nærmest som en skilsmisse, men alle er glade.,,,

I år holdt den lille familie jul sammen med Amalies forældre og vi fik fornøjelsen hen over nytåret. 

Vi brugte aftenen på at spille spil, lege, hygge. Den første gang i evigheder jeg ikke så Dronningens nytårstale, faldt en bombe - det opdagede jeg ikke. 

I stedet spiste vi efter barnets ønsker - fiskefrikadeller,  pasta og is. Isen ventede vi med, til vi iført  sikkerhedsbriller havde været ude og kaste knaldperler og fyre næsten alt det børnekrudt af, som Anders havde investeret i. Vi endte med at vente med det sidste til nytårsdag. 

Med i pakken var også et lille springvand, som Oscar heldigvis synes var rigtig fint. Ikke så fint som de store blomster andre fyrede af. Men det kunne gå an. 

Dagens sjoveste leg var rokken. Han er blevet rigtig god til at få hjulet til at snurre og snurre ved fodkraft. Nu fik han en spole med tykt garn på, som kunne køres på og køres af. Han brugte lang tid på legen og jeg tænker at spolen med det tykke garn, hellere må ligge og vente til næste gang han kommer, for han har meddelt at han gerne vil lave garn igen en anden gang.

Masker på en tirsdag - Uge 52

 

Ugen kort: 

• Nytåret er slut, Oscar er hjemme igen og der er tid til at kigge tilbage på årets sidste uge.
• Ugen bød på en hel masse Oscar.
• Tirsdag hentede jeg ham hjemme til den almindelige tirsdagshygge og overnatning. Vi kørte til børnehavens legeplads i mørkningen og det var sjovt at lege helt alene uden andre børn. 
• Onsdag havde jeg lovet at fodre snegle i Klubben. Oscar var med og vi hyggede på skolens legepladser. Sandkassen, der ikke har meget sand tilbage, blev til en swimmingpool og de små huse gav anledning til salg af varm kakao og æbleskiver.  På den store legeplads, blev balancen udfordret og det lykkedes at nå helt op til rutsjebanen, inden vi pakkede os sammen og kørte hjem til aflevering.
• Emilie tog til Fyn og Josefine, for at fejre nytår. Jeg fulgte hende til toget og vi  har nydt dagene alene hjemme. 
• Julen blev pakket ned. 
• Amalie blev syg, og jeg hentede Oscar, der måtte med i centret og biblioteket hvor bøger skulle afleveres. Vi hyggede og Oscar handlede en bil i den sjove butik. Vi nåede helt hjem og legede med modellervoks, inden Daniel fik fri fra arbejde og hentede ham hjem. 
• Jeg klippede til to kjoler af et par dynebetræk, jeg fik af Emilie i julegave. Jeg er ikke nået til at sy dem. 
• Vi havde fornøjelsen af Oscar nytårsaften, og endnu engang hentede jeg, og fik det hele med, så han kunne afleveres i børnehave tirsdag formiddag.
• Vi havde en hyggelig nytårsaften. Vi spillede Kalaha, fyrede børnekrudt af og spiste fiskefrikadeller og is, helt efter barnets ønske. Han fik lov at blive  længe oppe, og holdt sig vågen helt til midnat, men så synes jeg også han skulle i seng.    
• Han sov længe dagen derpå. 

Læse: 

Jeg læste bogen færdig, den tog en drejning, jeg ikke umiddelbart havde set komme og Ruth måtte sammen med Harrys kone samarbejde for at udgå en katastrofe. 

Nelson endte fortællingen med at se indad og der er bestemt lagt op til mere i trekantsdramaet Kone - mand - elskerinde. 

Strikke:

Fjerde søndag i advent pakkede jeg et lyserødt fed strømpegarn ud, som var planlagt til at skulle tilfalde Emilie. Faktisk havde hun ikke fundet det i min kasse med strømpegarn, men på  sin egen hylde med garn, som moar senere skal strikke af.

Hun havde også besluttet hvilke strømper der skulle strikkes. 

Hun ønskede mønstret fra  Juliana Socks med kanten fra Auni Socks Fingering. Jeg købte opskriften til kanten, men mente nok at jeg selv kunne gennemskue at lave smock  over rib. 

Jeg endte med at strikke kanten tre gange, før jeg var tilfreds. Første gang synes jeg ikke den blev pæn, anden gang vendte jeg den på hovedet, synes resultatet var rigtig fint, men måtte erkende at jeg havde talt forkert og manglede fire masker, for at ribmønstret kunne passe, og måtte derfor på den igen.

Jeg er ikke udpræget vild med at sno garn om masker. Det tager lang tid at flytte til hjælpepind, snørre og strikke videre, men de skal nok blive færdige, Det er en af den mønstre, hvor jeg godt kan glæde mig til foden, hvor mønstret kun findes på oversiden.