torsdag den 26. november 2020

Så skete der noget...

 

Nå, men mest som en opfølgning.

 


 

Testen var som ventet negativ, og lå og ventede på mig, da jeg vågnede onsdag. Dermed måtte jeg gå på arbejde. I morgen venter test nummer to, som skal med. 

I løbet af den seneste uge er smitten steget noget voldsomt. En del klasser er sendt hjem, lærere ligeså og underviser nu hjemmefra. Det er eleverne, der er ramt, og noget nær kun enkeltvis i hver klasse. 

Vi gør som vi skal, alle bakker op, og i forsøget på inddæmning blev de tilbageblevne udskolingsklasser for en sikkerheds skyld sendt hjem for resten af ugen.

 

I dag havde jeg fornøjelsen af min ene 3. klasse, af håndværk og design, af træ fra restekassen og en masse skrammel Teknisk Service gad gå i kælderen og finde.

Midt i robotbyggeriet dukkede skolelederen op. En elev i klassen var testet positiv, alle skulle sendes hjem, vi blev ude i det fri, mens der fra kontoret blev ringet hjem. 

Undervisningen stoppede, ingen synes robotterne var sjove længere, snak, knus og kram var i højsædet, mens alle efterhånden fandt ro, snak skulle til, børnene stille og roligt blev hentet og jeg kunne pakke sammen.

Det er muligt jeg har en test nummer to i morgen. Den er forventeligt negativ. Men for en sikkerhed skyld tror jeg bare, jeg fikser en igen på mandag - fjerdedagen. Så er det gjort. 

Jeg er sådan set ikke bekymret, knus og kram til trods. 3. klasses elever er ikke særlig høje, og knus kan gives med siden til, og stadig føles som omsorg. At vi befandt os i det fri, var heller ikke nogen dårlig ide.

 

Med fingrene krydsede, og et billede der intet har med indlægget at gøre. Men var fra den gang i sommers, da vi var på Frilandsmuseet sammen med Daniel og Oscar.

 

 




2 kommentarer:

  1. Krydser fingre for, at næste test også er negativ. Dejligt at høre om, hvordan i takler hverdagen stille og roligt. Og et knus og en snotnæse i ca brysthøjde er godt for alle, god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, anden test var heldigvis også negativ.
      Og ja det er vigtigt at være der, selv i en svær tid :)

      Slet