Masker på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort:

• En gang stod der tre møder i min kalender i mandags. Med de nuværende restriktioner og  retningslinjer blev de to aflyst, og dermed kunne jeg være med til ledelsesmøde, som ellers havde været aflyst for mit vedkommende. 
• I øvrigt en god ide, for det der trioarbejde er tiltrængt. Det er heldigvis alle enige om. Her er tid en faktor.
• Mandagens andet møde var et fælles personalemøde, af den slags der kunne trække tænder ud. Igen endte vi i stedet med en god oplevelse og masser af håb om godt samarbejde. Overskriften var noget i retning af kommunikation. 
• Mandag var også træning sammen med Lotte. Vi er ved at have styr på mandagstræningen. 
  
• Oscar blev flyttet til tirsdag. Det er ikke umuligt det bliver en fremtidig løsning. Han er tit mere træt om mandagen end resten af ugen. Ganske normalt, og i den kommende uge går vi tilbage til normalen. 
• MEDmødet var ikke aflyst, men i den større organisation er både generalforsamling og medlemsmøder sat på standby. Det samme er kurser, workshops og fyraftensmøder.
• Anders startede nyt arbejde. Han vender træt og glad hjem. Ud over rare kolleger, et godt arbejdsklima og en fornuftig madordning, er et enormt plus, at han kan cykle dertil på tyve minutter.
• Torsdag blev en lang og duftende dag. Vi startede med bål, snobrød og læderarbejde ved grillhytten og endte med sukkerdampe og bolsjekogning. 
• Fredag tog jeg sagen i egen hånd, da planen om fællestræning endnu en gang måtte droppes. Jeg trænede hjemme, synes egentlig ikke det var så slemt og undres over muskler, der stadig er ømme. Måske hjemmetræning slet ikke er så ringe endda. 
• Fredag var også spisning ude sammen med mine kolleger. Det er længe siden vi planlagde, havde behov for at mødes ud over hverdagen og havde en skøn aften i godt selskab.
• Sidste weekends hjemmesyede mundbind er taget i brug. Emilie på tur til byen, Anders på arbejde og jeg på restaurant. Maskesyning er hermed en plan.
• Rose og Sille var klar til leg lørdag, mens søndag har været noget mere underdrejet end først antaget.

Læse:

Både Roland Benito og Anne Larsen er begravet i hver deres spændende sager. Måske næsten lidt for spændende. 

Jeg læser videre, vender side efter side, venter lidt i spænding på at de igen støder sammen, og prøver stadig at få de løse ender til at passe ind.

Først var der den store hund, der pryder forsiden af bogen. Hvor kom den fra? Hvordan passer den ind. Inden jeg stoppede læsningen i aftes, blev der vendt en ny side i den fortælling. Pludselig er hunden langt mere vigtig end først antaget. (og pludselig hænger den sammen med Anne Larsens journalistiske udfordring - uden at nogen ved det)

Men der er også Maja, som tager telefonen ved børnelinjen, bøvler med et opkald og en nabo, der udviser en noget mærkelig opførsel. Jeg kan ikke lade være med at tænke mit. Men jeg kan ikke rigtig dele det. 

Noget er der i hvert fald. Om jeg har ret, er en hel anden sag.

Hækle:

Det er efterhånden længe siden jeg lovede Josefine at hækle to dyr til en lille nevø og en lille niece. Det første blev færdigt og taget med hjem sidst hun var her, det andet var der masser af tid til. 

Det er der så ikke mere.

Hun kommer i weekenden og jeg har lovet det er klar til at hjembringe. Der er noget med en gave til en barnedåb.

Hvorom alting er, var mit håndled en smule overbelastet dengang jeg hæklede det første, og jeg havde brug for en pause. Jeg havde faktisk en plan og mente jeg havde masser af tid. Men så var jeg på smedekursus og håndledet blev igen en smule overbelastet.

Heldigvis ser det ikke så voldsomt ud som det kunne have været (det var vist en god ide, jeg stoppede med at hamre på det der stål - selvom jeg havde voldsomt lyst til at fortsætte...).

Altså har jeg lagt en plan. Jeg skal hækle cirka 4 blomster om dagen. Så skal jeg nok nå det. Det kan håndledet godt håndtere - kan jeg mærke.

Et par lange dage i sidste uge, har dog skubbet lidt til fremgangen. Altså er dyret nok ikke helt færdigt når hun ankommer. Men det skal nok blive færdigt inden hun tager hjem.

Det lover jeg.

Det er i øvrigt en ugle.