Valnøddefarvet strik

Jeg lovede Anders en kasket, og med færdigt valnøddefarvet uld, var der rum til at lege.





Anders havde ideer til hvordan kasketten skulle se ud, og lige nu er jeg nået dertil, hvor jeg kan nå lige nu.

Med Fjellrævens kasket/elefanthue/elefanthue med skygge/balaclava som oplæg har jeg strikket pulden. Og er gået i stå.

Ikke i stå i den forstand, at jeg ikke ved hvor jeg videre skal hen, men i stå i den forstand at Anders mangler en kasket.

Han har kun en tilbage i de endeløse rækker af kasketter han gennem årene har købt. En kasket, som skal ofres, for at give indlæg til skyggen i den strikkede version.


Men ikke før han har en ny.





Han har ikke travlt med at købe en ny, og nye hænger ikke på træerne. En ny kræver en tur ind til byen. En ny kræver at læse op på, hvor den type kasketter som Anders vil have, kan købes.

Yndlingsbutikken lukkede, og siden har det ikke været let. Kasketter er nemlig ikke bare kasketter.

Der er stor forskel på pasform, snit og så videre.

Har jeg lært.


Indtil en ny er i hus ligger den strikkede puld og venter. Strikket efter Anders' ønsker - en lang dobbelt rib, der ikke skal kunne trækkes ned og en flad, men også ribstrikket top. Jeg tilføjede en biese i overgangen - som nok er med til at give den en sjov facon, uden indhold.





Den færdige puld ser lidt mærkelig ud, når den ligger uden fyld. Fyldt ud med Anders' hoved passer den perfekt - og ser ikke længere mærkelig ud.

Fik jeg sagt at garnet er super lækkert at strikke med? Meget fleksibelt, blødt og rart.