Vi har lejet en lejlighed i Neukölln. Det er stuelejlighed, der helt sikkert har været en del af en herskabslejlighed fra starten af forrige århundrede. Vi har to værelser, køkken og bad, højt til loftet og den smukkeste stuk.
Der må have været mere. Entreen slutter lidt brat, og forestillingen om at den lille lejlighed, vi sidder i, har været en mere omfattende hjørnelejlighed er inden for rækkevidde. De fine udskæringer, de dybe karme og forestillingerne er fint for os. Vi har heller ikke brug for mere end de to værelser.
Her er spartansk indrettet, og boligen er tydeligt en udlejningsbolig. Jeg har svært ved at tro, at den bliver brugt til andet. Igen er det fint med os, og følelsen af at invadere andres hjem, som har været noget af det, der har afholdt mig fra airbnb,opstår ikke her.
I dag handler de umiddelbare planer om at gå under jorden og høre om Berlin under den kolde krig. Hvis vi kan få billetter. Det bliver dagens første stop, for efter hjemmesidens udsagn kan billetterne kun købes på dagen, og vi forestiller os, det er godt at komme i god tid.
Tilbage på den bagvedliggende liste over ting, der ikke er vigtige, med som gerne må presses ind ligger stadig en del kaffebarer og et par garnbutikker. Jeg er godt nok gået hen og blevet lidt usikker på de der garnbutikker - det kan godt blive dyrt. Og trods glæden ved kaffe, er det alligevel begrænset hvor meget kaffe Anders kan drikke.
Vi har ikke travlt og tager dagen som den kommer.
Læse:
Jeg blev færdig med anden del i trilogien om Ilka af Sara Blædel i aftes. mens første bog ikke var sindsoprivende, og jeg længe var i tvivl om jeg gad læse videre i de næste bøger, var bog nummer to - Ilkas arv - så absolut langt mere spændende.
Den blev for alvor værd at læse godt firs sider inde, i toget et sted mellem Fredericia og Hamborg.
Nu venter sidste del - Den tredje søster - og jeg indrømmer gerne, at jeg allerede har taget hul på den, efter jeg tidligere i morges var ude og tage billeder, på vejen uden for vores lejede feriebolig.
Den lover godt.
Strikke:
Jeg har to stykker strik med mig på ferien.
Zweig-trøjen, som er for stor at tage med rundt og derfor kun bliver taget frem, når vi er hjemme. Den har ikke flyttet sig meget.
Desuden et par strømper, jeg længe har haft i støbeskeen, men ikke kunne tage mig sammen til at slå op til. Det virkede som et fornuftigt projekt at have i tasken, når vi er rundt i byen. Specielt på længere stræk i den offentlige trafik er det godt med et stykke strik.
Jeg troede jeg vidste hvilken opskrift jeg skulle strikke. Men så faldt jeg af omveje over den helårlige strømpestriksammen, Cia fra Cias Bod Poddar har startet. Hun udfordrer til at strikke et par strømper hver måned hele året og har sammen med forskellige designere en gratis opskrift klar til hver måned.
Januars strømper sagde mig ikke noget, men februar... Woodland Walk Socks af This Handmade Life er superfine, og inden jeg så mig om havde jeg downloadet opskriften og gemt den anden til senere.
Der er dog lige det, at jeg kan godt lide når der er fuld knald på mønstret på strømper. Den fine enkelte bladranke ned over ben og fod er superfin, jeg vil bare gerne have mere... Så da antallet af masker passer præcis til at strikke mønstret hele vejen rundt, gjorde jeg det. Jeg har valgt at spejlvende rapport nummer to og fire, det synes jeg ser fint ud.
I øvrigt har jeg lært en ny opslagning - Old norwegian cast on - den ligner tilnærmelsesvis den gode gamle opslagning, jeg lærte dengang stikning var nyt for mig, med et enkelt twist som jeg tror giver lidt mere fleksibilitet.
Jeg er ikke helt sikker på hvor pæn jeg synes den er. Men nu er det lært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar