Det er mandag. Oscar og Daniel har været forbi. Igen.
Oscar sad klar til mad, da jeg nåede hjem. Han var selv kravlet op på stolen, hen over bøjlen og sat sig til rette. Måske er det ved at være tid til at fjerne bøjlen. Daniel siger at i vuggestuen sidder han uden.
Spørgsmålet er, om jeg er klar til det. Han bliver så stor.
Amalie har malet med ham. I sidste uge fandt jeg mine fine dyre pastelkridt frem, men dem er jeg lidt øm om, så i stedet fandt jeg de billige farveblyanter.
Det var god underholdning. Han gad godt tegne, men sjovest var det at give far en farveblyant, lægge hånden på papiret og blive tegnet rundt om. Der var mange håndomrids før han var klar til at lege lidt på gulvet med duploklodserne og de to sjoveste stykker legetøj, hende der farmor kan komme op med.
Mit gamle krydsnøgleapparat, som ikke kan mere, men stadig kan drejes rundt og rundt og rundt og ... Og rokken, som også kan dreje rundt og rundt og rundt og ...
Jeg tænker vi en gang med tiden skal forbi et eller andet museum fyldt med gamle maskiner med plejlstænger. Dampmaskiner for eksempel.
Da han var ved at være klar til at gå hjem, fandt han selv sit overtøj, bad om at blive stoppet i det og sagde pænt farvel, inden turen gik ned ad trappen til den parkerede klapvogn og de godt femten minutters gang mod den hjemlige seng.
Vi ses igen på mandag.
Åh, tænk at kunne følge sine børnebørn så tæt ... jeg kan da godt blive helt misundelig. Det er især godt, mens de er så små, at forandringerne sker hurtigt.
SvarSletHerligt billede af ham, hvor han griner over hele femøren :-)
Min Aubrey var også vildt meget interesseret i alt, der bare lignede en maskine med bevægelige dele.
Ellen, jeg er super glad for at kunne være så meget med :)
SletHej Pernille. Bare lige en tak for alt det du deler. Jeg sætter stor pris ( og bruger ) oplæg om håndarbejde, ferie og bøger og hygger mig med resten. Endnu engang tusind tak fra Kirsten
SvarSletTusind tak Kirsten :)
Slet