Masker på en fredag - Uge 7

Nå, men jeg har ferie. En hel ny og ubrugt uge ligger foran mig.

Vi har netop bestilt billetter til Berlin. Med tog, som vi plejer, for det viste sig at de billige flybilletter slet ikke var så billige alligevel. Og så vil vi hellere med toget.

Som noget nyt har vi booket via airbnb. Eller vi har en bookning undervejs, vi mangler bare at udlejer vil leje ud til os. Vi har fundet noget der ser fornuftigt ud i Neukölln.

Vi venter spændt.

Indtil vi tager af sted, er der allerede en del planer i kalenderen.

Weekenden startede med zumba, det er stadig sjovt, jeg føler mig stadig ikke særlig elegant.
I morgen venter brunch i det nordsjællandske og søndag er der zumba igen og måske har jeg en aftale med Sille. Måske ikke, men så har jeg afgjort en aftale med vaskemaskinerne i kælderen, inden Daniel og Oscar kommer og spiser mandag. Det samme gør min mor. Og så er det ved at være tid til at tage lidt ud i verden.

Vi har diffuse tanker om hvad Berlin skal indeholde. Mest noget med at komme væk, men også kaffe, Berliner Unterwelten og tapas hos Volver.













Læse:

Jeg afsluttede Den hvide død i morges. Den sidste trediedel slugte jeg over et par dage. Jeg synes den var god, og venter spændt på flere.

Nu venter anden og tredie del af trilogien om Ilka - bedemandens datter, der arver en bedemandsforretning efter sin far, der rejste til Amerika, forlod kone og barn, og nu pludselig er på banen igen. Måske ikke helt som Ilka kunne have ønsket.

Det er længe siden jeg læste første del. Jeg var ikke voldsomt imponeret dengang. Men mine erfaringer med Sara Blædel betyder at jeg prøver næste del. Jeg har vel lov at håbe, at historien vokser og fanger mere.


Strikke:

Sidste år købte jeg en flok garnnøgler i varierende farver til strik til Oscar. Det blev til tre trøjer. Den ene er han vokset ud af, den anden er stadig for stor og den sidste ligger her og venter på at han bliver mindst et år ældre.

Nu har jeg fundet resterne frem, og strikkede i sidste uge - cirka - en tyk trøje, der stadig venter på vask og billeder og nu er de allersidste rester ved at blive omdannet til en Eiri Baby.

Den fine lille trøje af Lykkefanten har jeg kigget på længe, og nu skulle det være. Farveskiftene har jeg strikket, når jeg løber tør for en farve, hvorfor de ikke følger opskriften.

Jeg har sluttet ærmerne, for at være sikker på at lave dem ens, og fortsætter nu med kroppen. Jeg tror stadig jeg har garn nok, og ellers har jeg nok noget der matcher i en af kasserne under sengen.