Overnatning

Nå, men så gik der en uge.

Kender I det? Det er ikke fordi, der ikke sker noget, nærmest tvært imod. Men skrive om det, kan jeg ikke rigtigt. Der er ting, som ikke egner sig for en blog. Ting der er følsomme, arbejdsmæssige eller bare ikke det rigtige at dele.

Så går der en uge.

Et eller andet sted, kan jeg sådan set godt finde andet at skrive om. Men hvis hele bloggen bliver plastret til med strik og garn og børnebarn, er jeg bange for det bliver for kedeligt. Og ensformigt. For mig. Men måske jeg bare må finde mig i, at somme tider er det sådan
det er.





I torsdags havde vi Oscar overnattende. Barnemoderen var med familien på skiferie og barnefaderen alene hjemme med barnet. Han klagede ikke. Men havde i forvejen meldt ud, at skulle vi kunne finde tid og lyst til en enkelt overnatning eller bare en eftermiddag eller aften, ville han ikke sige nej.

Torsdag er en god dag. Jeg har tidligt fri. Emilie har helt fri. Altså hentede tøsebarnet, købte ind på vejen hjem og lavede senere mad. Jeg stødte til, næsten lige efter de var nået hjem, og nåede frem til et barn, der bestemt ikke var tilfreds med at være hos os uden sin far.

Ham der far plejer altså at være der, når han er hos os.

Han endte med at slå sig til tåls med os, nægtede at sidde i den høje stol, da vi skulle spise, gad godt at lege på gulvet og skulle helst sidde på skødet hele aftenen. Mest hos mig, men til tider også hos Emilie.

Efter et meget hurtigt bad - han skulle i hvert fald ikke i bad, men fandt sig i at stå op i badekaret og blive vasket med en klud - kravlede vi i seng og så tegnefilm, til det var tid til at sove. Det gad han godt. Både tegnefilmen og at sove.





Fredag morgen var noget helt andet. Vi hyggede, spiste masser af havregrød - i højstolen - inden vi pakkede os sammen og gik mod vuggestuen. Her havde han ikke rigtig tid til at sige farvel, i stedet trådte en lille pige til. Hun gad godt sige farvel. Jeg gav ham et kys på kinden, vinkede og glædede mig over den umiddelbare glæde ved vuggestuen og de voksne.

I morgen kommer han igen. Denne gang med sin far. Så er han nok lidt mere tilfreds.

Tirsdag kommer de igen, for Daniel har fødselsdag, og fødselsdag betyder middag hos os.