onsdag den 16. oktober 2019
Rajas Raglan
Jeg lånte Oscar i dag. Åbnedag i ferietid betyder tidligt fri, så jeg kunne hente ham inden han skulle sove for anden gang.
Med havde jeg en færdig Rajas raglan, som jeg stoppede ham i, inden han blev sat i barnevognen. fik viklet mit ene sjal (ja jeg havde både et indedøre og et udendøre på) om halsen, så han ikke frøs og siden faldt i søvn.
Efter halvanden time - i regnvejr - vågnede han, klar til spillopper, mad og glade dage.
Inden vi pakkede vognen væk og tog turen op ad trapperne - det tog lang tid. Specielt da barnet undervejs besluttede at det var bedre at gå ned end op. - Valgte jeg at se stort på regn og forsøgte med et par billeder midt på stien ved legepladsen.
Det er ikke fantastiske billeder, men det er hvad jeg har. Han fik trøjen med hjem.
I øvrigt var Anders pænt sjov. Sjov nok til at barnet for en kort bemærkning strakte armene opad og gerne ville op. Anders plejer ellers at være lidt farlig.
Design: Rajas Raglan (baby) af Lene Holme Samsøe.
Garn: Reloved Merino fra Butik Smuksak. Sweateren er strikket i farven Rosemary med Mimosa som effekt.
Der gik lige over 90 gram til hele trøjen.
Pinde: 3 og 3½ mm - jeg brugte vist både rundpinde og strømpepinde.
Størrelse: Jeg strikkede efter 2 år. Ærmelængden er lige lang nok, men ellers passer den Oscar der er knap 14 måneder ganske godt.
Bemærkninger: Trøjen var frisk og ny da jeg hev den på ham nede i vuggestuen. Efter en god lur i en halvlunken barnevogn i regnvejr, nåede den at blive en smule krøllet at se på.
Har du lyst til at se det sidste billede af trøjen, kan det ses lige her på Ravery.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar