torsdag den 20. juli 2017
Ud i det fri
Vi tog på Frilandsmuseet i dag. Der er altid hyggeligt på Frilandsmuseet.
Også selvom en flok børn ofte vil noget andet, end de voksne.
Så vi var ikke inde i mange huse. Til gengæld var der sol, vand at lege i og et gammelt lokum, man kunne kravle op gennem - gennem slisken, der vendte bagom huset. Vi snakkede lidt om lokummer og hestevogne, begge dele ganske interessante i visse øjne.
Nyeste skud på kollegastammen har aldrig været på Frilandsmuseet. Det er også altid en oplevelse, og han var uden tvivl klar til en tur en anden gang.
Tilbage på skolen, havde vi fået en ny dør, uden lås og strømmen til fryseren var kappet. Jeg gik hjem, en nødløsning med forlængerledninger er etableret til fryseren, om døren blev låst ved lukketid er en anden historie.
Jeg kørte i Loop. Trænede og blev vejet og målt. Træning var godt, den der måling behøver vi ikke tale mere om. Nu er den lavet, og så er der noget at sammenligne med en anden gang!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar