Sagnlandet Lejre

Normalt tager vi ikke på tur om fredagen, men fordi der er støv over alt, fordi to tøser ikke gad være tre og fordi vi undrede os over en håndværker, der lod en låst dør begrænse ham i sin arbejdsudfoldelse, pakkede vi dagens fire børn i bussen og kørte mod Roskilde.





De er ellers generelt afsindig flinke - håndværkerne - og fordi Berit synes at nu var nu, og købte kage på vej i morges, er alle køkkenskabene nu tilbage på plads. Det var ikke derfor, men bestikkelse virker åbenbart også, når det ikke er tænkt som bestikkelse.

Nu mangler vi bare en ny bordplade, og så er køkkenet ved at være på plads. Og skabene stod vistnok i forvejen på deres to-do liste. Det der med at vaske ned og flytte ind igen, kommer så nok helt af sig selv til at vente, til alt det andet også er færdigt.

At vores egen hjemmebane er omdannet til en arbejdende byggeplads fyldt med støv og vægge i forskellige stadier af færdig er en ting. I går fik jeg lov at gå med chefen på inspektion på den rigtige byggeplads, inden han skulle til byggemøde. Det bliver flot når det bliver færdigt. Specielt imponeret er jeg af skakterne til ovenlys, som bliver placeret strategisk rundt om.

At jeg så synes det ville have været meget flottere at lade loftet gå til kip og lade de superlækre trækonstruktioner, jeg nu pludselig kan se, stå frie, er en hel anden sag - og langt ud over budgettet. Så jeg nøjes med at glæde mig til at se ovenlyset færdigt.

Nå, men vi kørte til Sagnlandet Lejre. Vi var der det meste af fire timer, og aldrig har jeg været så lidt omkring og oplevet så meget, så koncentreret, på een gang. Et par af børnene faldt i søvn på vej hjem - det kan jeg godt forstå. De var i den grad på og fik noget af en oplevelse.







Vi startede med at grutte mel. Fire børn med forskellig grad af tålmodighed formåede at lave korn til langt finere mel end jeg først havde forventet. Og de synes det var sjovt. Der blev lagt kræfter i og vi endte med at have så meget mel, at det omdannet til bål-bagte kiks gav to til hver.

De var også supergode til at arbejde sammen, hælde vand i melet, omdanne det til dej og derefter kugler, der blev trykket flade og bagt på en plade over åben ild.

Vi gik videre. Drengene så noget med våben og krig der så spændende ud - løb hen for at kigge, og så sluttede det. Virkelig kedeligt, men så gik det op for os at krigslegen med vikingevåben blev gentaget en time senere.

Inden da nåede vi at snakke med en viking, der beredvilligt fortalte om alt hvad børnene kunne finde på at spørge om - og helt ærligt! Nogen gange er det næsten pinligt at høre deres spørgsmål.

Der blev talt om mønter, vist frem og afmålt værdien af ti høns. Der blev vejet sølv og kigget på møntslagning, sølvkamme og plantefarvet uld. Birkeblade på gråt uld, giver en fantastisk flot grøn farve...

Der blev talt om knive, spejderlejre, overnatning i Sagnlandet, lejrskoler og hvordan man måler tiden. Der blev snakket nutid kontra fortid, tidsmaskiner og en hel masse andet. Til sidst sagde vi farvel til viking-Sigurd og gik via danselabyrinten til jernalderlandsbyen.

Vi nåede at kigge ind i vævehuset og væven, der står klar. Vi nåede også at kigge ind i to af beboelseshusene, før børnene igen blev opslugt af fortællinger. En stedlig jernaldermand lod dem smage grød af byg og æble.

Vi kiggede på den opgraderede version af melprocessen - i det ene hus er en anordning, af to sten, der via et håndtag kan male korn til mel. Endda finere end vi kunne med gruttestenene.

Jernaldermanden bød velkommen, ungerne slog sig ned på sengene og manden fortalte om livet i jernalderen. Børnene spurgte og igen oplevede vi en mand, der beredvilligt svarede på hvad som helst, omdannede de nutidige spørgsmål til datid og var spændende nok til at alle blev siddende.





Vi sagde farvel da det var tid til krigslegen med vikingerne og gik tilbage til marken ved markedspladsen. Vel bænket på græsset fortalte viking-Sigurd og Dag om datidens våben - og viste rekonstruktioner frem. De viste både med fagter og i slowmotion hvordan man kunne slå sin modstander på slagmarken. De fortalte at langt de fleste vikinger havde store økser, for sværd var dyre og gerne noget man havde arvet fra sin far. Et sværd kostede hurtigt det samme som en hel bondegård - så ikke noget at sige til, at økserne var mere fremherskende.

Så fandt de latexvåbene frem, alle blev organiseret i to hære, skjoldmure blev oprettede, børn og voksne lærte at stå rigtigt, gå langsomt frem og være opmærksomme på både venner og fjender. Krigen gik i gang, der blev instrueret i ikke at dø for hurtigt - det er ikke sjovt, og at træde tilbage, hvis man døde - ingen gider ligge der midt i kampen og blive trampet på.





De prøvede flere gange og alle var på. Vores børn havde røde kinder og glade smil, da de endelig var færdige. Vi var også færdige, tiden var gået, vi fandt tilbage til bussen og kørte tilbage til nutiden, til Rødovre og til weekend.