søndag den 30. juli 2017

Tanker om træning


Søndag har været, som søndag er bedst. - Uden det store indhold.

Og så alligevel...





Efter en tidlig morgen og langsommelighed, varmede Anders op til Formel 1 og Grand Prix i Ungarn, mens jeg kørte til træning.

Siden jeg startede sommertræningen i LOOP er det lykkedes mig at komme af sted cirka tre gange om ugen. Og jeg kan faktisk lide det. Ikke en oplevelse jeg havde forventet.

For år tilbage havde vi som ansatte i kommunen mulighed for at træne i fitnesscentret i svømmehallen. Jeg gik der et stykke tid, men jeg fik aldrig en god oplevelse. Nærmest tværtimod. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle, hvad noget skulle gøre godt for, eller hvorfor det lige var de maskiner jeg brugte. Folk var søde, men det var noget jeg skulle overtale mig selv til.

Jeg er ikke i tvivl om, at succesen denne gang i høj grad handler om at jeg kan mærke en forskel. Og at træningen sammen med Lotte og Berit op til sommerferien har givet en hel anden indgangsvinkel til det at træne. Pludselig var det sjovt.

Det er ikke specielt sjovt at træne i LOOP - jeg mangler samværet med de to andre. Men det giver på en anden måde mening. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad, men der er ingen tvivl om at det at jeg ikke skal tænke selv betyder en hel del. Jeg skal bare varme op, rundt i ringen af maskiner to gange og ende med at strække ud. Nemt, bekvemt og fint for en som mig, der i virkeligheden ikke er så interesseret i hvad og hvorfor.

Alligevel har jeg udviddet min udstrækning med en flok gulvøvelser. Ikke mange og ikke meget, bare nogen af de øvelser Lotte laver med os, og som giver mening. Det startede da jeg (dumt måske - for efterfølgende føler jeg mig nødsaget til at gøre det hver gang) fik ideen til at stå i den der planke - som jeg forøvrigt ikke kan lide, og aldrig kommer til at kunne lide. Men med femogfyrre sekunder mellem hver ring med klokken, fik jeg den her strålende ide om at stå der på en madras på albuer og tæer i lige så lang tid som Lotte plejer at lade os gøre.

Så det gør jeg, og jeg hader det. Men samtidig glæder jeg mig vildt til at kunne fortælle Lotte at jeg har gjort det. Simpel psykologi - men det virker. Jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg kan tælle langsomt til fem, inden jeg stille lægger mig ned igen, når de femogfyrre sekunder er gået... Jeg bander hele vejen til jeg når dertil, men når først klokken har ringet, er det meget nemmere at blive stående.


Og jo - jeg splattede totalt ud de første gange, så snart klokken ringede.





I dag tilføjede jeg en øvelse. Pludselig kom jeg til at tænke på den der forholdsvis simple øvelse Lotte ville have os til at lave lige inden sommerferien. Og som ingen af os kunne...

Sid på gulvet med ret ryg, strakte ben og hænderne i gulvet - cirka ud for hofterne. Løft de strakte ben - og lad dem sakse. Bare lige over gulvhøjde.

Det lyder da nemt...


Vi sad der, vi prøvede. Mine ben lystrede ikke, faktisk havde jeg ingen anelse om hvordan jeg skulle gøre eller hvilke muskler jeg skulle bruge. Jeg kiggede på Berit, Berit kiggede på mig, hun kunne heller ikke, så vi brast i grin.

I dag kunne jeg. Ikke meget og ikke længe. Men jeg kunne. Endnu en ting jeg glæder mig til at vise Lotte.

Hvis du skulle få lyst til at prøve, så varm gerne lidt op først. Mine lårmuskler krampede vildt, da jeg lige skulle prøve igen herhjemme i noget mere kold tilstand.

Hjemme igen var der tid til bad, tid til frokost og tid til at se lidt med på det der Formel 1. Jeg tror måske jeg faldt lidt i søvn.





Senere blev ugens ration af vasketøj onduleret. Det meste hænger nu til tørre i kælderen, en smule tørrer heroppe og håndklæderne blev blødgjort i tørretumbleren. Jeg kan altså bedst lide tørretumblertørrede håndklæder. Miljø eller ej.

Resten af aftenen er brugt i sofaen. Jeg har slået op til nyt strik. Endda mere end et nyt projekt. Det er ikke fordi jeg mangler, men jeg trængte... Alle de igangværende projekter er enten dumme eller driller eller er dumme og driller.

Sådan er det nogen gange.

Søndag har været skøn, og jeg er klar til endnu en sommerferieuge i Klubben med sommerferieramte børn, ture ud i sommerlandet og en Klub og skole under omdannelse til nyt og spændende.


Billeder fra Botanisk have i Hamborg




Ingen kommentarer:

Send en kommentar