Jute og en nedfalden gren

Den anden gave, havde jeg slet ikke lyst til at give væk. Men så må jeg i gang igen.







Det var efterår, da jeg tænkte hanke, fik ideer og forestillede mig hvordan en løbbundet kurv kan udstyres med bæregreb. Det var efterår, da jeg sammen med Anders gik en tur langs bevoksningen ved branddammen og samlede tre nedfaldne grene op, som siden har boet i kælderen, for at sikre gennemtørring.

Løbbinding er en langvarig proces. Jeg vidste det, så jeg startede i god tid. Jeg bandt med jute om en tredobbelt sjæl af papirgarn. Jute er temmelig kortfibret og sviner (støver) derfor meget. Som i rigtig meget. Derfor har jeg besluttet at løbbinding er en sommerbeskæftigelse, der kun sker udenfor.

Til gengæld er der mange muligheder for udenfor. Kurven her har brugt meget tid på altanen, men den har også været med i haven og i Søndermarken.







Løbbinding er lidt hårdt at starte op, men når først starten er gået er det nærmest meditativt. Når kurven når en vis størrelse, kan det være nødvendigt at overveje hvordan håndledet drejes, når der bindes, men det er stadig ikke hårdt.

Kun den sidste omgang - med håndtag og en tanke der virkede helt som forventet - blev det en smule besværligt at dreje om kurv, håndtag og bindinger. Men sådan er der så meget.

Kurven er cirka tyve gange tredive centimer - jeg glemte at måle. Papirsjælen giver enormt meget stabilitet og håndtaget er silkeblødt.

Anders overtog helt af sig selv træarbejdet. Jeg kiggede grundigt på de opsamlede grene, og valgte en del med et sving, der virkede perfekt til et håndtag. Anders savede, skrællede barken af og sleb til den store guldmedalje.

Der blev slebet, og mellemslebet. Der blev vasket med vand, for at få fibrene til at rejse sig, og der blev vokset mellem slibningerne til træet fremstod silkeblødt og med fine farver fra begyndende råd. Det sidste er noget nær guld for en træskærer, fordi det giver de smukkeste farver.





Håndtaget sidder ikke helt så fast, som jeg kunne have ønsket. Men det falder ikke af. Om jeg med tiden, og flere forsøg, kan stramme bindingen mere skal jeg lade være usagt. Under alle omstændigheder er det ikke den sidste kurv med træhåndtag jeg skal binde.

Jeg skal jo have en selv....