Strik for Fanden!

Hvad giver man en halvtredsårs fødselslar?







Jeg besluttede mig for to ting, der ikke kunne byttes, og som ingen andre har. Begge ting, der kan fyldes noget i, og begge ting, jeg ikke måtte tage med hjem igen.

Den første krævede en tur til Frederiksberg. Og tilbage igen en uge senere. Den første krævede tynde pensler og glasur i maleform. Den første tog ikke nær så lang tid at lave som den anden, men det var hyggeligt og jeg nåede at hente den, inden fødselsdagen stod for døren.

Jeg tog til Creative Space, valgte en Jumbokop, og havde hjemmefra kigget på tegninger af garnnøgler. For en ting er at tegne i hånden, noget andet er at have en ide om, hvor tegningen skal bære hen.







Jeg kunne godt have malet mere, for jeg brugte ikke al den afsatte tid, men det gælder om at slutte mens legen er god, og jeg synes ikke der skulle mere på.

Det var vildt hyggeligt at sidde der, helt alene og bare fordybe sig i maling, jeg ikke er helt sikker på hvordan ender med at se ud.

Glasuren inden brænding er lysere og mest af alt pasteller i forhold til det endelige resultat. Selvom jeg ved at farven ændrer sig i brændingen, bliver jeg alligevel altid overrasket, og selvom jeg har sammenlignet med farveprøverne, er det svært at forestille sig hvordan det kommer til at se ud.


Og jeg synes, jeg har en god forestillingsevne.

Jeg er altid spændt, når jeg henter det færdige og brændte projekt.









I den nærmeste fremtid venter en fyrreårs fødselsdag - jeg tror jeg skal derind igen.