En hurtig tur om haven

Jeg nåede det jeg ville. Tøjet er vasket fri for lugten af bål og i haven står små nye planter og akklimatiserer under midlertidigt tag.

Resten af dagen er skemalagt til noget med benene oppe.



























Den stakkels lille skravlede rose, der sidste år fulgte med noget Anders købte, har gode kår. Vi var ellers sikre den aldrig ville overleve.

Bærbuskene er fyldt med fremtidig høst og salvien stråler. Det samme gør flere af de stauder Anders fik fra en kollega.

I den anden ende af den afdankede bænk, der ikke længere egner sig til at blive siddet på, står nu en klematis, der gerne må brede sig op over ryg og armlæn. Det er nok ikke bænkens endelige ståsted, men den tid, den sorg.

En lille figen er sat med tanke på sol og læ og en tornefri stikkelsbær, der ikke ved den er tornefri, fik plads langs rækken af bærbuske.

Anders samlede drivhusene, vi var fælles om at få dem på plads i pallerammerne.

Vindruen, som mest af alt lignede en enkelt udtørret pind, da vi overtog haven, har for længst overtaget min plan om at hjælpe den til at vokse op om det udgåede træ, den står op ad. Med tiden dækker den nok for de hæklede fugle, som ærlig talt har set bedre tider.

Den har gjort klar til mange druer igen i år. Det er spændende om den ender med at give lige så mange som sidste år.