De sidste ugers lange arbejdsdage har nok været hårde, men også skønne. Jeg er sunket sammen på sofaen, når jeg er kommet hjem, og efterhånden har jeg samlet mig en liste af indlæg, jeg havde tænkt skulle skrives, men som stadig venter.
I mit hoved virker det som en god ide, at nå dem inden ferieafgang.
Så jeg prøver. Og spammer med indlæg i dag og i morgen.
For eksempel de skønne gaver, jeg fik til min fødselsdag.
Emilie købte blomster. Hun fandt et par bundter hos den lokale blomsterbiks, og gik selv ud i Verden og fandt grønt at kombinere med.
Buketten stod strunk, da jeg kom hjem. Dagen før dagen, for hun resonerede at det ikke kunne nås på dagen.
Hvor skønt er det lige.
Sille havde fundet en cone fyldt med uld i en fin grålig farve. Jeg ved ikke om det hedder noget fint, men det er en lille smule tykkere, og har dermed en lidt kortere løbelængde, end den uld jeg plejer at bruge.
Lige præcis en tykkelse, der kan vise sig at være helt perfekt til en cardigan med længde.
Jeg har ingen anelse om hvordan den skal se ud.
Men det kommer en dag.
Det bedste var også det mest fjollede. I vores lille lejlighed er der ikke meget plads. Vores dobbeltseng står op ad tre vægge, og rummet underneden er perfekt til kasser med låg og hjul. Og garn.
Det er nemt nok at nå de yderste, men de står i dobbelt lag.
Det er hverken særlig nemt eller yndefuldt at forsøge at nå de inderste. Tro mig, jeg har forsøgt op til flere gange. Længe har gulvskrubben været min allierede, men så var det jeg kom i tanke om en bådshage.
En bådshage er uden tvivl et undervurderet stykke værktøj. Og tydeligvis også et, der ikke bruges så meget i nutidens Danmark.
Anders havde i hvert fald en temmelig morsom gengivelse af et stykke ung ekspedient, der ikke anede hvad han talte om, da han i butikken spurgte efter bemeldte redskab.
Han fandt det - udstyret med teleskopstang - , og jeg kan næsten ikke vente til næste gang, jeg får brug for en af de inderste kasser.
Tænk at man kan blive så glad for en pind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar