Folkefest og overnatning

Det er længe siden vi planlagde årets overnatning i telt med de store børn.

Da der pludselig på samme dag blev planlagt familiearrangement for hele skolen, overvejede vi først at flytte. Men ingen af os kunne se andre fredage, der passede med kalenderen, og jeg var klart fortaler for at slå to fluer med et smæk.

Torsdag blev jeg et øjeblik i tvivl om det nu også var en god ide.





Men når først alting kører, de sidste hektiske forberedelser er slut og der ingen vej er tilbage, så er det muligt at andre er glade for at kunne gå hjem klokken otte. De tilbageværende nød bare stilheden, muligheden for at sidde ned og ungernes glade larm i baggrunden.

Skolens sidste alternative uge med grønt fortegn, endte ud i folkefest. Alle de grønne initiativer blev vist frem, lokale bæredygtige foreninger mødte op, loppemarkedet var velbesøgt, de økologiske kager hittede, de modige spiste melorme, skolebestyrelsen solgte kaffe i genbrugelige kopper og skolegården genlød af glade stemmer - også da bygerne ramte.







I klubben havde vi lovet at stå for madboden, og efter en stille opstart skal jeg ellers love for at der var gang i den. Grillfolkene kunne ikke følge med, og vi langede pølse efter pølse med fornuftigt brød over disken nærmest hele eftermiddagen.

Jeg nåede aldrig ud og se hvad der skete andre steder.

Et forsigtigt skøn lød på omkring tusinde besøgende.

Der er endnu ingen forlydender om overskuddet, men vi har næppe nået alle fyrre tusinde som den ønskede bålhytte koster.





Da klokken var halv otte pakkede vi sammen. Hurtigt og effektivt. De mange store arrangementer vi gennem tiden har holdt i SFO-regi ligger på rygraden, og ganske hurtigt kunne Louise og jeg trække ud mod bålpladsen sammen med de atten børn, der havde meldt sig til overnatning. I telt.

Mens Louise fik gang i bålet, hjalp jeg med teltene. Der skal hjælpes meget, når syv telte skal slås op af børn, der ikke aner hvad de laver.

Op kom de, bolde blev fundet frem og mens bålet langsomt brændte ud og forvandlede sig til gløder, der lagde ryg til aftens dessert - vafler med skumfiduser og chokolade, pakket ind i stanniol og lagt på bålet og derefter fyldt op med is og jordbær - var der tid til at sidde ganske stille og nyde at der var tid til langsommelighed.

Det var en hyggelig aften, og nat, og morgen. Men også en af de mærkeligste overnatninger jeg endnu har været med til. Af de atten børn, var kun otte tilbage til morgenmaden.





En blev ked og ville hjem, nogen fik hjemve og turde alligevel ikke overnatte. En enkelt skulle tidligt op næste dag og meget tidligt morgen valgte vi at ringe hjem til to forældre og bede dem hente deres børn.

Det er muligt det var drengestreger, men vi synes ikke det var sjovt at lægge telte ned over sovende børn. Et par stykker af de sovende synes heller ikke det var sjovt, og valgte at ringe efter forældre i de tidlige morgentimer.

Det var stadig en hyggelig aften, og nat og morgen. Men også mærkelig. Og underlig konsekvensløs. Tanker om, om det er blevet for nemt at melde til og fra, fyldte en smule undervejs.

Men de seje holdt ud, og trods ganske lidt søvn, var jeg forholdsvis frisk, da jeg kørte hjem.