Det er efterhånden længe siden jeg sidst har foldet og flettet. Et lille projekt har længe tumlet bagerst i hovedet. Tanker om skal - skal ikke, har ligget lige under overfladen, men da jeg først jeg sprang på, er det gået foruroligende hurtigt.
Om lidt har jeg en færdigflettet taske, så manger bare monteringen, det rigtige foer og alle de små detaljer. Og en aflevering, jeg endnu ikke har afklaret.
Sammen med det lille røde projekt er tankerne om det tåbelige i, at jeg endnu ikke har lavet en ordentlig taske til mig selv, slået ud i lys lue.
Det bliver næste projekt. Og så kom jeg også til at love Emilie, at lave en stor taske til hende.
Der står vist flet på programmet den næste måned eller to...
Endelig! Jeg har længe gået og håbet på at du gik i gang igen. Dine tasker er til stor inspiration for mig (men i ventetiden er din blog rigtig hyggelig at følge!)
SvarSletGod fornøjelse
Susan, Bruxelles
Tusind tak Susan, jeg er glad for at kunne inspirere.
SletJeg kan mærke, der er nødt til at være pauser, for hele processen er hård ved mine hænder og håndled :)
Hva er det man siger- skomagerens børn går med bare fødder :-)
SvarSletLosarinas mor, sådan er det i hvert fald her... Der er også noget med en regnjakke, jeg ikke orker at gå i gang med :)
Slet