Det er ikke så tit jeg ser min søster, eller har mulighed for timer i hendes selskab uden anden indblanden. I dag fik jeg begge dele.
Efter en lang tur rundt i byen, der for en stund endte på en bænk i Kongens have med masser af snak, og mulighed for at samle op på alt det vi ikke lige have styr på, gik vi videre mod Dagmar og dramaet mellem Christian, Caroline Mathilde og Struensee, eller måske snarere resten af adlen.
Det er en smuk film. Og en følelsesladet film. Det er til tider en sjov film og en meget dyb, tankevækkende og gribende film. Da den endte og vi begge måtte knibe en tåre, var min søsters første kommentar, at det er ærgerligt, at man ikke kan ændre historien.
Også selvom historien blev ændret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar