På tur i det pulveriserende erhvervsliv

Trods rigtig mange ansøgninger og mange samtaler, er det ikke lykkedes Ungersvenden at finde en læreplads. Heldigvis findes et sikkerhedsnet i form af skolepraktik.

Skolepraktikken startede i sidste uge, med mødetider og afgang længe inden jeg normalt står op. Jeg nægtede at være den, der skulle vække og trække ud af sengen. Det viste sig at være en god ide, for han kan godt selv. Endnu er han ikke kommet for sent op.

Om det er nemmere at komme op, når det handler om en uddannelse, han har drømt om i mange år. At der er langt mere praktik - faktisk ikke andet - end skolegangen tidligere har budt på, eller noget helt tredie ved jeg ikke. Men han er glad, også selvom han er træt.

Jeg ved ikke hvad skolepraktikken reelt dækker. Jeg ved godt, at meningen er, at han skal fortsætte lærepladssøgningen, og forhåbentlig ende med en rigtig læreplads. Men jeg vidste ikke at skolen også forsøger at afsætte eleverne til den virkelige verden.

Efter kun en uge på skolen er Daniel derfor udlånt til Grundtvigs Højskole i Hillerød de næste to måneder. Første dag var i dag. Det har været en god oplevelse, også selvom han allerede nu ved, at det ikke vil ende ud i en reel læreplads. Grundtvigs Højskole tager nemlig ikke kokkeelever, men kun ernæringsstuderende.

Alligevel er han glad. Han får mulighed for at prøve sig selv af og lære at arbejde under pres. Han lærer forhåbentligt noget om sig selv, og så kræver afstanden at han for alvor forstår at komme tidligt op.

Jeg tror det er godt for ham.