mandag den 2. april 2012

På vej mod isbjerge


Emilie har aldrig været specielt begejstret for biografer. Personligt er jeg overbevist om, at det i høj grad handler om ordblindhed og ringe engelskforståelse. Enten kan hun ikke forstå hvad der bliver sagt og læse med i underteksterne eller også er hun nødsaget til at se "familiefilm" med danske oversættelser.

Det er ikke fedt at skulle fortælle hele handlingen, uden at genere de omkringsiddende alt for meget, hverken for fortælleren eller den lyttende, og i sidste ende er det begrænset hvor meget hun får ud af filmen.


Billetterne venter


Men da jeg så at Titanic har været gennem en upbrushing og vises i 3D, vidste jeg med det samme, at lige netop den film skal hun se. I biografen. På det største lærred.

Titanic er Emilies ultimative yndlingsfilm. Hun har set den utallige gange. Hun ejer den på DVD, og kan den udenad. Både forfra og bagfra. Da hun så den første gang, var det med mig på sidelinien, mens jeg næsten ord for ord oversatte, hvad der blev sagt. Siden har hun set og forstået langt mere, for alt det ordløse er universielt.

Biletterne er bestilt og hentet. At det oveni viser sig, at hun aldrig har været i Imperial, gør kun oplevelsen endnu bedre. Det havde jeg helt glemt, for alle de gange Ungersvenden og jeg har indtaget sæderne i netop den biograf til præmierer på storfilm som Ringenes Herre, Harry Potter eller andet i samme stil.

Jeg glæder mig til at se hendes begejstring, og hun kan næsten ikke vente.

Men inden da skal vi nyde hele den lange uge, der ligger foran os.

7 kommentarer:

  1. Åh det lyder som en god ide, håber hun for en kæmper oplevelse, ja også dig da :0)

    SvarSlet
  2. Jeg er sikker på det bliver en god oplevelse :)

    SvarSlet
  3. Åh, hvor godt at hun kan få denne oplevelse !

    SvarSlet
  4. Losarinas mor, hun dansede en hel krigsdans af glæde, da jeg fortalte hende, jeg havde bestilt billetter. Det bliver en fantastisk oplevelse :)

    SvarSlet
  5. Hej Pernille
    Hvis din datter "brænder" så meget for Titanic, så se lige hos bloggen "Hos mommer" under d. 23. marts. Ellens søn er Titanic ekspert/nørd, han er med i en dokumentar om Titanic og en ny teori om hvorfor den sank på tvkanalen National Geographic d. 7/4. Genudsendes vistnok. Se link: http://natgeotv.com/ca/titanic-case-closed
    venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
  6. Kirsten det lyder rigtig spændende, men det er vist mere filmen, end det er skibet hun er interesseret i. Vi var inde og se udstillingen om Titanic på HC Andrersen slottet, og selvom hun synes det var spændende, kunne spændingen ikke holde hele vejen igennem.
    Jeg snakker måske i virkeligheden mest udenom, fordi vi ikke har adgang til National Geografic... Men jeg kigger lige alligevel :)

    SvarSlet