Der bor en bager...

Der er fest i aften. For Klubben og Caféen. Jeg har ikke timer nok, og de klarer sig fint uden mig. Så jeg kunne tage hjem og holde weekend. Ikke et ondt ord fra mig af den grund. Jeg har det helt fint med at holde weekend.

Klubfester har næsten altid et tema.. Denne gang blev det OL, og min første kobling af OL og fest blev en kage med fem ringe. Inden jeg så mig om, havde jeg lovet at lave en kage.

Hvis der skal ringe på en kage, skal det laves ordentligt. Så duer det ikke en simpel chokoladekage og noget glasur. Det var i hvert fald, hvad jeg fik overbevist mig selv om.

Et kig i kagebøgerne fik mig på rette kurs, og jeg må indrømme, at jeg er glad for, at jeg startede allerede i går. To dage fyldt med spørgsmål om kage, hvornår den skulle spises, om den skulle spises, hvem der skulle spise, hvornår den skulle spises.... Det er nemlig det der sker, hver eneste gang jeg bager kage. Det er skønt de er så glade for kage.

Jeg startede med to bunde. I hver sin bradepande. Der skal jo gerne være nok. En med chokolade og en med citron. Inden jeg gik hjem i går, havde jeg også fået bikset en hindbærmousse sammen, men den var så flydende, at delene overnattede enkeltvis i køleskabet.

Da jeg mødte i dag fik jeg samlet de to bunde med cremen imellem, og satte hele herligheden tilbage på køl, inden jeg fik hældt flourmelis ud over hele bordet i forsøget på at lave både fondant og smørcreme med kakao. Der var gang i køkkenet - og det kunne ses.

Inden jeg fandt kagen frem igen, fik jeg ryddet bordene og gjort klar til næste punkt i operationen. Det lykkedes mig også at flytte kagen fra den bageplade, jeg havde sat den på, til en omvendt bageplade. For nok er bageplader flade, men ikke helt flade. Der er kant nok på sådan en til, at det var svært at komme til.

Efter flytningen smurte jeg smørcremen ud over hele kagen og kanterne, så de færdigrullede marcipanovertræk kunne lægges på. Jeg valgte bevidst at springe over forsøget på udrulning og så videre - specielt fordi Netto havde færdigrullet fra Anton Berg på spotvarehylden.

Jeg ved ikke om det er muligt at glatte ud, så det ikke er muligt at se overgange i sådan noget marcipan. Jeg opgav og lod de runde stykker dække så godt de kunne over den temmelig firkantede - og efterhånden også temmelig høje kage.

Slutteligt fandt jeg bolsjefarverne frem, farvede fondanten gul, rød, blå, grøn og sort, inden jeg rullede, udstak og fik flettet fem ringe ind i hinanden.

Emilie og Samar gik amok i resten af sukkermassen. Inden det gik helt galt, lavede Emilie en fodbold og satte i det ene hjørne af kagen.

Nu er det spændende om ungerne kan lide den. Jeg kender i hvert fald et par voksne, der glædede sig umådeligt, da de så den. De har heldigvis også lovet at gemme et stykke, så vi, der ikke er der i aften, også kan få lov at smage.

Jeg har en ide om, at sådan en kage godt kan tåle at stå et par dage og kun blive bedre.