For lidt over en måned siden gik jeg i gang med et projekt, der bliver fint, men er hårdt for hænderne.
det handler om strik på tykke pinde og alt for mange sammenstrikninger af tre masker - hele tiden. Mønstret er fint. Jeg kan rigtig godt lide det, men mine hænder kan ikke.
Derfor er det blevet et sofaprojekt, der kan strikkes en pind eller to på ad gangen. Trods alle ods, er det vokset - og næsten færdigt.
Faktisk manger der kun knapper og kanter til det samme.
Men så prøvede jeg den.
Ak og ve!
Kroppen passer fint. Heldigvis. Men ærmerne. De er både for korte - og for smalle.
Æv!
Jeg lod den ligge. Håbede den magisk ville passe bedre efter et par dage. Det gør den ikke. Ærmerne er stadig for små.
Hvis så bare det kun var ærmerne. Men det er det ikke. Jeg har strikket hele raglandele ud i et. Altså er det ikke bare ærmerne der skal trævles op. Det er alt. Ned til ærmegabets start.
Jeg vil have den færdig. Den er nemlig rigtig fin. Og Emilie får ikke lov at prøve den - for den passer sikkert hende...
Så om et par minutter, et par timer eller måske en hel uge piller jeg den fra hinanden og starter op igen.
Jeg skal bare lige sluge kamelen og glemme glæden over at brombærstrikken var slut!
skynd dig at pille op Pernille...og snup så en til to pinde om dagen og vupti den er snart færdig...hvor er den dog smuk :)
SvarSletDen er nemlig rigtig fin Anne. Så lige om lidt... :)
SvarSletØv hvor ærgerligt Pernille. Den er rigtig fin! Men kender jeg dig ret, skal du nok få den færdig:-)
SvarSletJeg tror du har ret, Irene :)
SvarSletØv, at den ikke passer. Den er meget smuk. :-)
SvarSletErika, jeg går stadig om den varme grød, men jeg den skal nok blive god.. når den engang er trævler op og strikket om :)
SvarSletNej, kunne Emilie ikke få den? Tænk, hvis det bliver hendes yndlingstrøje! Den er rigtig fin...
SvarSletDen er ellers super-super fin.
SvarSlet