Jeg mangler en dag

Der er ikke noget i vejen med firedags uger. Overhovedet ikke. Jeg holder meget af uger med kun fire arbejdsdage.

Jeg har bare lidt svært ved at følge med.

Hele dagen har jeg været sikker på, at skulle tidligt af sted i morgen. Også selvom det ikke var noget problem at tage tidligt af sted i dag.

Jeg var også lige ved at glemme at gå hjem. Troede det var tirsdag. Tirsdag har jeg en time senere fri end onsdag.

Jeg har mere end en gang taget mig selv i at føle stress, for fredag er alt for tæt på.

Nu håber jeg bare at huske, at det er i morgen jeg skal hjem og strikke hos Karina. Og kigge nærmere på hendes striber.

Jeg er også ret spændt på  morgendagens Tivolibesøg.

Ungersvenden skal nemlig til samtale på en af Tivolis restauranter. En af dem, der ligger midt inde i haven.

Han er tilsagt næsten halvanden time inden haven åbner.

Selvfølgelig er jeg spændt på om de kan bruge ham. Men jeg er faktisk næsten mere interesseret i hvordan han kommer ind. Kan han finde en personaleindgang? Vil de lukke ham ind, hvis han forklarer sit ærinde? Eller bliver han afkrævet en billet for adgang?

Jeg ser billeder, og fniser over scenariet.

Får han ikke en læreplads, er der også indkaldt til samtale fredag. Skulle den heller ikke være det rigtige, er der heldigvis udspændt et sikkerhedsnet, og skolepraktikken starter engang i næste uge.

Jeg glæder mig. Han trænger så meget til at lave noget.

Jeg trænger til, at han laver noget!