tirsdag den 13. oktober 2009

Mandag


Dagen i går forsvandt, jeg havde så mange planer, men ikke alt blev nået.

Vasketøjet fik en tur og strygejernet spruttede derudad. Hen ad eftermiddagen pakkede Emilie og jeg os sammen og gik mod centret og biografen, for at se Up.

En sød film, der både rummede elementer af skræk og melankoli. Vi gik hjem igen, for Emilie har stadig ingen cykel. Vi kiggede den anden dag, men der var kun lyserøde på lager og Tøsebarnet er ovre den lyserøde fase. Heldigvis mente de at kunne få en hvid hjem indenfor to uger – selvfølgelig til den samme pris, understregede manden.

Så vi venter og går i stedet rundt, når der skal rundt.

Hjemme igen gik vi begge i brædderne og dagen gik på hæld, helt uden vi lagde mærke til det. I dag skal gøres rent, og ryddes op. Der skal handles og planlægges, for i morgen kommer yndlingsfamilien kørende helt fra Århus til et par dage fuld af hygge og snak.

Uhhh vi glæder os :)

2 kommentarer:

  1. Det lyder da som en hyggelig Mandag og " UP" skulle være en oplevelse.

    SvarSlet
  2. Det var en hyggelig mandag og helt som sådan en feriestart skal være :)

    SvarSlet