torsdag den 29. oktober 2009

Når forbud virker


Sådan en aften om alkohol og fester inkluderer efterhånden også en snak om rusmidler. Her står jeg af. Eller det vil sige, jeg synes det er fint og godt at vende problematikken omkring andre rusmidler end alkohol og snakke lidt om virkninger af både dette og hint.

Man at jeg skal fortælle ungerne (og stå ved det) at forbud virker – Det kan jeg ikke. Og jeg vil ikke! Jeg gør det heller ikke.

For alle ved at forbud virker ikke, og skulle jeg være i tvivl, kan jeg bare spørge ungerne – for de ved det godt!


Mens jeg kører hjemad kommer jeg til at tænke på Pernille – 15 år: Det der hash, som alle sagde var forfærdeligt og farligt og egentlig ikke fortalte voldsomt meget andet om …. det lød egentlig ret spændende, og som noget jeg godt kunne finde på at prøve en dag…

Tankerne går videre til Pernille – 16 år: Vi havde i klassen besøg af en gammel hasher, der fortalte om sine egne oplevelser - på godt og ondt. Han gik klart igennem, da han fortalte om hvordan han ikke kunne huske store perioder af sit liv, og hvordan han ikke kunne udføre de simpleste finmotorisk bevægelser – skrue skruer i eller sådan.

Og ved I hvad? Det der hash mistede øjeblikkeligt tiltrækningen, det behøvede jeg faktisk alligevel ikke prøve.

For forbud virker ikke – det gør til gengæld oplysning!

5 kommentarer: