Efteråret med alle dens smukke gyldne farver er allesteder. Selv lige uden for min hoveddør her i betonforstaden har træerne skiftet farve og stod i formiddags brændende mod en klar blå himmel.
Dagen i dag har budt på lasagne, der skal være klar til fredag aften, når vi rammer den lejede hytte og kan se frem til en weekend med larm og sjov og arbejde.
27 unger er tilmeldt. Det er efterhånden mange år siden, vi sidst har haft så mange med, og så er det rart at aftensmaden er klar til at sætte i ovnen og varme op efter en rejsetid på to timer med bus og tog.
Dagen bragte også lettelse. I går oplevede jeg en bekymring, omkring et barn. Jeg har nogen fantastiske kolleger, og selvom vi nåede at snakke med chefen, for lige at vende om det var noget vi eller måske hellere skolen skulle følge op på, var ingen i tvivl om at bekymringer skal tages alvorligt.
I går blev det ved snakken og aftaler om handling i dag. Men inden vi nåede så langt, dukkede barnet selv op med lettelse til følge. Det er ikke nu der skal handles. Det betyder ikke, det kan blive aktuelt en anden gang – men lige nu er det ikke nødvendigt.
Uanset bliver bekymringerne mindre, bare det at jeg bliver hørt og taget alvorligt.
Dagen er ikke slut endnu, Lige om lidt går turen til en anden af kommunens skoler og tre 7. klasser, der skal tale okm alkohol. De kan ikke selv stille med pædagoger til at tale med eleverne, så det gør vi. Jeg skal sammen med en fantastisk kompetent og helt unik kollega tale med ungerne om alkohol, påvirkninger, om det at passe på hinanden, udvikling af pandelapperne, fester og hvad der ellers dukker op.
Det bliver spændende, men jeg kan også mærke sommerfuglene, for det plejer at være “mine egne” børn, dem der går på “min” skole, og som jeg kender og har en lettere tilgang til, end sådan en folk helt fremmede teenagere.
Samtidig skulle denne flok efter sigende allerede være godt igang med eksperimenterne, så der er lagt op til en aften fyldt af gode historier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar